Mød Genvex på VVS’25
Når dørene åbner den 21. maj i Odense Congress Center, er Genvex igen at finde på VVS-messen. Vi deltager sammen med METRO THERM og glæder os til at vise en masse spændende ventilations-, varme- og varmtvandsløsninger frem.
Foto: Genvex
ECO Klima – energiløsning med varmepumpe og ventilationsanlæg
Efter fusionen mellem METRO THERM og Genvex har vi haft endnu mere fokus på hvordan METRO THERMs varme- og varmtvandsløsninger kan kombineres med ventilationsanlæg fra Genvex. Det har bl.a. resulteret i vores nye ECO Klima-løsning, som vi for første gang præsenterer på messen.
ECO Klima består af et ECO 275 ventilationsanlæg fra Genvex i en ny "Klima"-udgave kombineret med METRO THERMS varmepumpe-indedel METROAIR 330 og den nye varmepumpe med naturligt kølemiddel METROAIR S.
Ved hjælp af den digitale styring, myUplink, er det muligt automatisk at regulere i driften på både varme-, varmtvands-, og ventilationsfunktionen, så du sikrer et hjem, der både er veltempereret, giver kontinuerligt varmt vand, og som har et sundt indeklima.
ECO 175
Vi glæder os til at vise vores nye produkt, ECO 175, frem på messen.
Foto: Genvex
ECO 175 er et kompakt anlæg med varmegenvinding, der især er velegnet til mindre boliger. Trods sin kompakte størrelse får du en høj ydelse og samme effektivitet som et anlæg med langt større pladsbehov.
Combi Blueline Z
På messen kan du også se Combi Blueline i en ny udgave, nemlig Combi Blueline Z. Denne model har ekstra 100 mm sidetilslutning, hvilket giver mulighed for regulering af 2 individuelle temperaturzoner. Dette kan f.eks. anvendes, hvis man ønsker et lavere temperaturniveau i soveværelset end i resten af boligen.
Foto: Genvex
Læs mere om Combi Blueline Z her.
Vi håber på at se dig til messen – læs mere om vores deltagelse her.