MPO-kabling vinder frem, men kræver de rigtige valg fra start

MPO fiberoptisk kabling fylder stadig mere i både datacentre og højhastighedsnetværk. Samtidig ser man MPO blive anvendt i nye sammenhænge, blandt andet i backbone-installationer i almindelige bygninger, hvor kravene til kapacitet, pladsudnyttelse og fremtidssikring er stigende.

Foto: LAN-COM A/S

Teknologien gør det muligt at samle mange fibre på meget lidt plads, men det er også her, mange installationer går galt.

Hos LAN-COM oplever vi, at MPO ofte bliver valgt, fordi det giver høj porttæthed og understøtter høje hastigheder som 40G, 100G og derover. Udfordringen opstår, når valg af polaritet, konnektortype eller kabelopbygning ikke er afklaret tidligt nok i projektet. Det kan føre til forkerte forbindelser, ekstraarbejde og tidskrævende fejlsøgning.

MPO er ikke bare “mere fiber”
MPO står for Multi-Fiber Push On og adskiller sig markant fra klassisk fiberkabling. Hvor traditionelle installationer typisk arbejder med to fibre ad gangen, samler MPO mange fibre i én konnektor, ofte 12, 16 eller 24 fibre. Det stiller større krav til:

  • design og projektering
  • valg af korrekt polaritet
  • forståelse for han- og hun-konnektorer
  • korrekt test og dokumentation

Særligt polaritet (Metode A, B og C) er et område, hvor fejl kan få store konsekvenser, hvis det ikke besluttes fra start. Her er det ikke nok at “rette til” senere; installationen skal hænge sammen hele vejen fra design til idriftsættelse.

Nyt anvendelsesområde: MPO i bygnings-backbone
Tidligere var MPO primært forbeholdt større datacentre, men prisniveauet på MPO-kabler er faldet. Det betyder, at MPO i dag også er relevant i almindelige bygnings-backbones med hovedkrydsfelt og underkrydsfelter.

Her kan installatøren trække MPO-kabler direkte mellem felterne og afslutte i MPO-kassetter - uden splidsning. Det kan spare både tid og kompleksitet i installationen, hvis løsningen er korrekt planlagt.

Test og dokumentation er afgørende
En anden klassisk faldgrube ved MPO-installationer er manglende eller utilstrækkelig test. Snavs på blot én fiber kan påvirke hele konnektoren, og inspektion, rengøring og test bør derfor være en fast del af enhver MPO-installation.

Kontinuitet, korrekt polaritet og dæmpning skal dokumenteres, før installationen afleveres. Det er ofte her, forskellen mellem en stabil løsning og gentagne driftsproblemer opstår.

Få det fulde overblik
For at give installatører, rådgivere og tekniske beslutningstagere et solidt grundlag har LAN-COM samlet sin viden og erfaring i en artikel om MPO fiberoptisk kabling. Her gennemgås teknologien i praksis fra opbygning og anvendelse til de typiske faldgruber, der bør undgås.

Læs mere og få download artiklen på lan-com.dk, hvor MPO fiberoptisk kabling gennemgås i dybden.

Mere fra...

18.02.2026LAN-COM A/S

Sponseret

MPO-kabling vinder frem, men kræver de rigtige valg fra start

10.02.2026LAN-COM A/S

Sponseret

LAN-COM A/S tildelt AAA-kreditvurdering med gulddiplom

04.02.2026LAN-COM A/S

Sponseret

LAN-COM ansætter ny kontorassistent som led i vækstrejsen

27.01.2026LAN-COM A/S

Sponseret

LAN-COM A/S indgår partneraftale med Schleifenbauer Products BV

15.01.2026LAN-COM A/S

Sponseret

Produktnyhed: Farvede clips til GIGA-LAN RJ45 Patch Kabler

08.01.2026LAN-COM A/S

Sponseret

NCC vælger endnu engang GIGA-LAN til stort projekt i Carlsberg Byen