Når intelligent brandsikring bliver en konkurrencefordel
Brandsikring handler ikke længere kun om at opdage og slukke en brand. I moderne virksomheder handler det om at beskytte mennesker, drift, oppetid, omdømme og de værdier, som virksomheden lever af. Derfor skal sikkerhed tænkes som ét intelligent, sammenhængende system.
Foto: Autronica Fire and Security ApS
De fleste tænker først på brandsikring, når alarmen går. Det er en fejl. For i moderne bygninger og anlæg er brandsikkerhed blevet langt mere end en samling detektorer, sirener og alarmknapper. Hospitaler fungerer døgnet rundt. Datacentre holder millioner af brugere online. Krydstogtskibe er flydende storbyer med tusindvis af mennesker ombord. Produktionsanlæg rummer komplekse processer, hvor få sekunders forsinkelse kan få store konsekvenser.
Her kan en brand ikke blot betyde materielle skader. Den kan betyde nedetid, tabte kunder, produktionsstop, forsinkelser, tab af data – og i værste fald menneskeliv. Derfor bliver brandsikring i stigende grad en del af virksomhedens samlede forretningsstrategi.
Sikkerhed skal understøtte forretningen
For moderne virksomheder er det ikke nok, at sikkerhedssystemet virker, når noget går galt. Det skal også understøtte den daglige drift. På et hotel handler brandsikring fx ikke kun om at reagere hurtigt på en brand. Det handler om at skabe tryghed for gæster og medarbejdere uden at forstyrre oplevelsen unødigt.
På et hospital er situationen en helt anden. Her kan en evakuering være både vanskelig og potentielt kritisk, fordi patienter ikke nødvendigvis selv kan komme i sikkerhed.
Og i metroer, tunneller og lufthavne handler sikkerhed samtidig om at holde mennesker og samfund i bevægelse. Ligesom man i pharma-industrien skal beskytte både produktionen, udviklingslaboratorier og højlagre mm.
Hospitalet er et sted, der ikke bare kan evakueres
Få steder illustrerer behovet for intelligent brandsikring bedre end hospitalet. Et hospital er ikke én bygning med én funktion. Det er ofte et stort og komplekst miljø med flere bygninger, afdelinger og tekniske installationer, hvor aktiviteter skal fortsætte døgnet rundt.
Samtidig befinder der sig mennesker, som ikke nødvendigvis kan bringe sig selv i sikkerhed. Det ændrer hele præmissen for brandsikringen. I stedet for kun at spørge: "Hvordan får vi alle ud?" skal man også kunne svare på: "Hvor er problemet? Hvor hurtigt udvikler situationen sig? Hvem skal reagere – og hvad skal de gøre?" Her bliver tidlig detektering og præcis information afgørende.
I Autronicas hospitalsløsninger samles brandalarmer, gasdetektering, slukning, varsling og andre tekniske installationer, mens AutroMaster giver teknisk personale og beredskab et samlet grafisk overblik over situationen. Det betyder, at brandsikringen ikke blot registrerer en hændelse. Den hjælper mennesker med at forstå og håndtere den.
Datacentret: Når oppetid er forretningen
Hvis hospitalet viser, hvorfor mennesket skal være i centrum, viser datacentret, hvorfor oppetid skal være det.
Moderne datacentre er en fundamental del af den digitale infrastruktur. De håndterer data og understøtter alt fra cloudtjenester og finansielle systemer til kommunikation, AI og kritiske samfundsfunktioner. Udviklingen inden for blandt andet cloud-løsninger og AI har især været med til at accelerere væksten i datacenterindustrien.
Dermed bliver brandsikring også et spørgsmål om digital kontinuitet. En brand i et datacenter kan naturligvis true mennesker og bygninger. Men kan i høj grad også ramme IT-udstyr, forbindelser og den service, kunder og samfund er afhængige af. Det gør tidlig detektering særlig interessant.
Når hvert sekund tæller
I et datacenter kan en brandrisiko fx være forbundet med elektriske installationer, kabler, backupgeneratorer, ventilation eller udstyr under gulvet. I datacentre vil almindelig røgdetektering være utilstrækkeligt. Derfor anvendes højfølsom aspiration, da selv meget små partikler kan være et vigtigt tidligt tegn. Det giver noget, der er langt mere værdifuldt end blot en hurtig alarm: Tid. Tid til at undersøge situationen. Tid til at isolere udstyr. Tid til at reagere.
Og i sidste ende tid til at beskytte oppetiden.
Foto: Autronica Fire and Security ApS
Batterier ændrer risikobilledet
Udviklingen inden for datacentre gør samtidig batterier stadig mere relevante. Lithium-ion-batterier bruges blandt andet i energilagring og backup-systemer, men de introducerer også et andet risikobillede end traditionelle installationer.
Ved fejl kan der opstå såkaldt ”thermal runaway”, hvor en battericelle udvikler kraftig varme, og processen kan sprede sig til andre celler. Det betyder, at brandsikring ikke nødvendigvis kan reduceres til én sensor og én slukningsmetode. Tværtimod kan en større batterihændelse kræve en kombination af tidlig detektering, fysisk adskillelse og en dedikeret slukningsstrategi.
Det understreger en vigtig pointe: Den rigtige sikkerhedsløsning afhænger af den konkrete risiko!
Når sikkerhed skal kunne dokumenteres
I komplekse og kritiske miljøer er det ikke altid nok at vide, at sikkerhedssystemet virker. Man skal også kunne dokumentere, hvor sikkert det er designet til at være.
Det er her, begrebet SIL – Safety Integrity Level – kommer ind i billedet.
SIL er en metode til at vurdere, hvor pålideligt en sikkerhedsfunktion skal kunne udføre sin opgave, når den bliver aktiveret. Standarden IEC 61508 arbejder med fire niveauer, hvor SIL 1 er det laveste og SIL 4 det højeste niveau af krav til sikkerhedsintegritet, som fx i kernekraft, militære anlæg og togdrift.
SIL er et defineret sikkerhedsniveau med konkrete krav til blandt andet sandsynligheden for fejl og systemets evne til at udføre sin sikkerhedsfunktion. Det bliver særligt relevant i installationer, hvor en fejl ikke bare betyder en teknisk alarm, men kan få alvorlige konsekvenser for mennesker, miljø eller drift.
Tænk fx på et industrielt anlæg, hvor en brandhændelse skal udløse en bestemt sikkerhedsfunktion. Det afgørende er ikke kun, om detektoren registrerer hændelsen. Signalerne skal behandles korrekt. Systemet skal træffe den rigtige beslutning. Den relevante sikkerhedsfunktion skal aktiveres. Og hele kæden skal fungere med en foruddefineret pålidelighed. Det er netop denne helhed, SIL-begrebet hjælper med at adressere.
Kompleksitet kræver mennesker med overblik
Teknologien er vigtig. Men den største styrke ligger sjældent i én enkelt komponent. Den ligger i evnen til at få alle komponenterne til at fungere sammen. Hos Autronica er værdikæden samlet under ét tag – fra forskning og produktudvikling til projektering, produktion, test og dokumentation samt installation, service og videreudvikling. Det skaber en vigtig forbindelse mellem teknologi og virkelighed.
For erfaringer fra konkrete installationer kan bruges til at udvikle og forbedre produkter, software og løsninger. Og viden fra produktudviklingen kan bringes direkte i spil i projekter og installationer. Det giver en anden form for sammenhæng. Ikke bare mellem systemerne. Men mellem mennesker, teknologi og drift.
Fra brandsikring til forretningssikring
Virksomheder investerer ikke i brandsikring for at få flere kabler, detektorer og kontrolpaneler. De investerer for at beskytte noget, der er langt mere værdifuldt:
Mennesker.
Drift.
Data.
Kunder.
Omdømme.
Og evnen til at fortsætte forretningen, når det uventede sker.
Derfor bør brandsikring tænkes ind i hele virksomhedens risikostyring og drift – fra den første detektering til den rigtige indsats og den efterfølgende dokumentation.
Det er her, sikkerhed bliver en konkurrencefordel.
