NIRAS leverer et solidt 2020-resultat

NIRAS har klaret sig godt gennem coronakrisen. Det skyldes blandt andet en stor efterspørgsel på bæredygtige løsninger.

”Vi har klaret os bedre igennem 2020 og Coronakrisen, end jeg havde turde håbe på,” siger administrerende direktør Carsten Toft Boesen. Foto: NIRAS..

NIRAS kan se tilbage på et år med en betydelig resultatfremgang (EBITA) fra 72 millioner kroner i 2019 til 116 millioner kroner i 2020. Fremgangen skyldes en kombination af øget produktivitet og en række besparelser, der blandt andet kan henføres til COVID-19-pandemien. Omsætningen falder en smule til 2,2 milliarder kroner, hvilket overordnet afspejler den generelle økonomiske afmatning.

”Jeg vil gerne udtrykke stor taknemmelighed over for vores kunder, der har holdt hjulene i gang, og stolthed over organisationen samt medarbejderne, der hurtigt formåede at omstille sig til de nye arbejdsforhold og evnede at holde motivationen oppe gennem de mange måneder med social afstand”, siger administrerende direktør Carsten Toft Boesen.

Trods tidligere udsigter til et hårdt 2020 er det en meget tilfreds administrerende direktør, der ser tilbage på året.

”Vi har klaret os bedre igennem 2020 og Coronakrisen, end jeg havde turde håbe på. Vi har kunnet omstille os og opretholde produktionen, vundet nye opgaver og sparet en del omkostninger – dette blandt andet fordi vi har rejst væsentligt mindre end normalt”, siger Carsten Toft Boesen, der samtidig udtrykker stor anerkendelse af medarbejdernes mange decentrale initiativer til afholdelse af virtuelle, sociale aktiviteter for at opretholde et godt samarbejde og nærhed til kolleger.

Bæredygtige løsninger sætter gang i økonomien

Året 2020 har budt på stor efterspørgsel efter bæredygtige og digitale løsninger, og det har resulteret i en række nye, markante projekter. Blandt andet et vandbesparelsesprojekt for Carlsbergs bryggeri i Fredericia, opførelsen af en CO2-neutral fabrik for et førende juice-brand i Holland, en havvindmøllepark i Vietnam med vurdering af miljømæssige og sociale konsekvenser, genanvendelse af byggematerialer i cirkulære byggerier i forbindelse med at opføre et nyt svanemærket børnehus, samt projekter, hvor NIRAS’ digitale bæredygtighedsværktøjer skaber gennemsigtighed i beslutninger og konkrete tiltag.

NIRAS forventer en stadig stigende efterspørgsel i 2021 efter digitale og bæredygtige løsninger.

”Vi er ret fortrøstningsfulde, når vi ser ind i 2021, hvor vores ordrebeholdning ser fornuftig ud. Ikke mindst i Infrastruktur, Klima, Forsyning og Miljø, og det går også fortsat ret godt for store dele af ejendomsmarkedet og dermed Byggeri. Det smitter positivt af på hele rådgiverbranchen og dermed på NIRAS”, siger adm. direktør Carsten Toft Boesen.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

BLICHFELD Power & Measurements A/S kan i år fejre 45-års jubilæum

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle