Nordomatics Cloud Service-løsning kan tage over for viceværten

Med inspiration fra flyindustrien kan cloud-baserede systemer styrke styringen i bygninger og skabe bedre mulighed for forebyggende vedligehold. Nordomatic har allerede leveret den digitale løsning til over 100 danske kunder.

Cloud-baserede løsning til intelligent styring af bygningsdriften er på vej, og allerede nu har Nordomatic lanceret sin digitale løsning i Danmark. Arkivfoto..

Netbaserede løsninger vinder frem i mange brancher, og nu er det også muligt at lægge styringen af bygningens køl, varme og ventilation op i skyen. Altså anvende en cloud-baseret løsning til intelligent styring af bygningsdriften og dermed gøre en bygning digital.

Netop sådan en Cloud Service-løsning har danske Smart Buildings-specialist Dominus, der er en del af nordiske Nordomatic-koncern, og som netop har skiftet navn til Nordomatic, udviklet. Med den netbaserede løsning kan der leveres mere præcis aflæsning af data, men også hurtigere og mere effektiv service både forebyggende og ved behov.

Læs også: Intelligente installationer skal sikres mod hackerangreb

”Løsningen er inspireret fra flyindustrien. Førhen havde man reservedele liggende i alle lufthavne. Nu har man i stedet placeret en computer på flyene, hvor data f.eks. kan forudse, at om 14 dage skal en flykomponent skiftes ud”, siger teknisk direktør i Nordomatic, Ketil Juul, og fortsætter:

”I Cloud Service får vi på samme måde øjeblikkeligt besked, hvis der skulle opstå en fejl på en enhed, der samler data eller styrer enheder i en bygning”, siger han.

Herudover kan den nye digitale løsning indfri Nordomatics ambition om sikkerhed for kunderne, der med ældre løsninger kunne risikere at få data i deres CTS-løsninger hacket. Systemerne er nu beskyttet ved hjælp af firewalls og kryptering.

Stor efterspørgsel på digital bygningsdrift
I øjeblikket oplever Nordomatic stor efterspørgsel på anvendelse af data på en bedre måde. Alene i løbet af det seneste år er 70 af virksomhedens danske kunder blevet koblet til Cloud Service-løsningen.

”Det er en overvældende god respons, vi har fået fra de kunder, der har valgt at tilkøbe produktet. Vi kan mærke, at flere og flere ønsker en mere digital adgang til deres Building Management System. Det ønske opfylder vi med Cloud Service-løsningen, der både er moden og fremtidssikret”, siger Ketil Juul.

Ved en cloud-baseret bygningsadministration håber Nordomatic også, at kunderne fremadrettet vil opnå en række fordele gennem Machine Learning og AI. Her bliver styringen af en bygnings drift mere og mere intelligent i takt med, at data vokser. Man kan samtidig forudsige f.eks. behovet for lys og varme, alt efter antallet af brugere i bygningen eller årstiden.

Læs også: Intelligente installationer skal hjælpe plejehjemsbeboere

Ketil Juul fortæller yderligere, at Cloud Service også gør det muligt for Nordomatic at levere proaktiv service, før kunden ved, at der overhovedet er et problem i en bygning.

”Når bygningerne er digitaliseret, kan vi overvåge dem og de tekniske komponenter i døgndrift året rundt. Dermed kan vi ikke alene reagere, når der opstår en fejl, men kan ofte også forudsige et nedbrud, fordi vi kan følge performance på anlæggene. Det højner sikkerheden for oppetid og giver dermed en bedre service for vores kunder”, siger Ketil Juul.

- JMA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Nye værktøjer skal sætte skub i udbredelsen af smart bygningsautomatik

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle