Ny bogføringslov rammer mange små installatører
Den kommende bogføringslov med krav til virksomheder om digitalt bogholderi vil betyde omfattende ændringer for bogføringsmarkedet og de cirka 60.000 virksomheder i Danmark – herunder mange små installatører – der ikke bruger et regnskabssystem. Det meddeler Erhvervsstyrelsen.
Den nye bogføringslov, der forventes vedtaget i april, kræver, at virksomheder skal bogføre bilag, kvitteringer og fakturaer digitalt fra januar 2023. Foto: Erhvervsstyrelsen .
Erhvervsstyrelsen vil sikre, at virksomheder bogfører rettidigt og dokumenterer deres aktiviteter. Det skal gøre det sværere at snyde i skat, og de cirka 50-70.000 små virksomheder, der kun bruger papir eller regneark, skal nu ud og lede efter et bogføringsprogram, så de kan bogføre digitalt.
Det er konsekvensen af en ny bogføringslov, der forventes vedtaget i april, og som kræver, at virksomheder skal bogføre bilag, kvitteringer og fakturaer digitalt fra januar 2023. Derudover bliver det et krav for virksomhederne at bruge et digitalt bogføringssystem fra januar 2024.
Virksomheder, der omsætter for under 300.000 kroner om året, er dog undtaget.
Mere automatisering
Billy-direktør Alessandro Justesen Leoni har deltaget i høringen i forbindelse med bogføringsloven, hvor et af de langsigtede mål er øget automatisering.
”Politisk ser man loven som en mulighed for at få systemer til at klare momsen automatisk for at reducere manuelt arbejde og løbende kunne følge med i indtægter og udgifter. Det offentlige har derfor allieret sig med branchen for at finde de bedste løsninger”, siger han.
LÆS OGSÅ: Superambitiøst udspil – nu skal Danmark kunne meget mere
Med loven gør det offentlige det til en pligt for bogføringssystemerne at integrere med infrastrukturen i det offentlige. Ifølge Alessandro Leoni har Billy i årevis arbejdet på at nærme sig en fuldautomatisering af processerne ved bogføring og årsregnskaber. Og ifølge ham giver det en konkurrencefordel.
”Vi er allerede stort set klar, og via en licens har vi Finanstilsynets godkendelse til at få adgang til kundernes bankdata, og er integreret med det offentliges systemer på flere områder. Her halter de store bogføringssystemer efter. Vi er desuden førende i at betjene de mange små selvstændige, som loven især rammer”, siger Alessandro Justesen Leoni.
En tendens i Europa
Bogføringsloven er del af en tendens i Europa, hvor flere landes regeringer har stillet krav om digital indrapportering til det offentlige på forskellige måder og med blandet succes.
”England har været et forbillede med deres “Making Tax Digital”-initiativ, hvor regeringen tog opgaven meget seriøst og lagde store ressourcer i at imødekomme brugernes behov”, siger Alessandro J. Leoni.
LÆS OGSÅ: Uno-X introducerer lynladning i Danmark
”I fx Italien har man også stillet krav om at alt skal forbi det offentlige, men de har ikke moderniseret deres systemer tilstrækkeligt, så det har givet en del problemer”, siger Alessandro J. Leoni.
”Derfor har jeg anbefalet Erhvervsstyrelsen at modernisere deres systemer, ellers bliver det ikke en god oplevelse for de selvstændige, der risikerer at spilde tid med it-problemer, hvilket vil være i strid med hensigten om at lette arbejdet for alle”, siger han.
Krav kan betyde prisstigninger
Bogføringsloven betyder at regnskabstjenesterne i Danmark skal bruge tid på at udvikle løsninger, der opfylder kravene, og det kan betyde prisstigninger for kunderne.
”Det betyder, at vi er nødt til at ændre på vores prisstruktur, og konkurrenterne gør det formentlig også. Men vi beholder en gratis-model for de mindste selvstændige, som de nemt kan opgradere, den dag de har brug for det”, siger Alessandro J. Leoni.
-AKJ
