Ny løsning til spildevand fra kælderen

En ny generation af Multilift-serien fra Grundfos gør det lettere at installere og håndtere løftestationer i bygninger.

Den nye multilift ses her i funktion. .

Løftestationer er en nem og økonomisk løsning, når spildevandet befinder sig under kloakniveau. Og med en ny generation af Multilift-serien fra Grundfos bliver det endnu lettere at installere løftestationer i bygninger, oplyser virksomheden.

Grundfos introducerer nu syv nyudviklede udgaver af Multilift, der blandt andet byder på driftssikker niveauregulering ved hjælp af tryksensor og intelligent styring, og med et nyt design af tanken reduceres behovet for servicering markant. Multilift beskytter desuden mod oversvømmelse, da serien er konstrueret, så løftestationen automatisk forhindrer tilbageløb, hvis vandstanden i kloaksystemet stiger.

Børge Holst Hansen, der er salgschef for spildevandssalg til forhandlere og OEM-kunder hos Grundfos, forklarer:

”Når der eksempelvis indrettes bad og toilet i kælderen, er løftestationer et godt alternativ til etablering af en pumpebrønd med tilhørende afløbs- og trykledning i jorden uden for bygningen. Multilift placeres inde i bygningen og løfter spildevandet op til den eksisterende afløbsledning over kloakniveau og pumper det videre til kloakken,” fortæller Børge Holst Hansen.

Det mindste Multilift-anlæg fylder 0,25 kvadratmeter og det største 2 kvadratmeter.

Til alle bygninger – nye som gamle
De syv forskellige udgaver spænder over en kapacitet fra 44 til 1.350 liter i timen, og derfor dækker serien både enfamiliehuse og meget store bygninger med kælder, såsom boligblokke, skoler, hospitaler, shoppingcentre og P-huse.

Det er derfor ikke kun i forbindelse med renovering, at løftestationer med fordel kan anvendes. I nybyggeri med en eller flere kælderetager kan man spare graveomkostningerne i forbindelse med etablering af dybe brønde, da liften samler spildevandet op tæt på kældergulvniveau.

Høj sikkerhed
Den avancerede og intelligente styring sikrer optimal drift, og indbyggede tryksensorer sørger for konstant regulering af niveauet i tanken. Tanken er fremstillet i lufttæt og lækagesikker PE, og en ny, patenteret konstruktion af tankens bund forhindrer bundfældning og reducerer behovet for manuel servicering. Den intelligente styring gør både installation og daglig drift meget enkel samtidig med, at anlægget overvåges for fejl og behov for servicering.

Løftestationerne bliver introduceret i Danmark medio oktober.

- OWG

Multiliften kan også anvendes på badeværelset, som det ses på billedet her..

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Roth Danmark A/S

Sponseret

Har kunden brug for flere gulvvarmezoner?

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle