Ny undersøgelse: Bilag og kvitteringer tager tid fra andre arbejdsopgaver

De fleste erhvervsdrivende kender til papirnusseri og bøvl med bilag, når det gælder kørsel i arbejdstiden. 4 ud af 10 mener, at de kunne bruge deres tid bedre på andet arbejde, viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for parkeringsappen EasyPark. 

10 procent af de adspurgte danskere bruger op mod 3 timer, mens 7 procent angiver, at de må sætte omkring en halv arbejdsdag af hver måned. Foto: Arkivfoto.

I undersøgelsen svarer 47 procent af danskerne, at de bruger op mod 2 timer om måneden på at håndtere bilag til udgifter i arbejdstiden, og 43 procent svarer, at de kunne bruge deres tid bedre på andre arbejdsopgaver.  

Størstedelen af bilagene handler om udgifter til brændstof, parkering og mad, som ialt udgør 63 procent af alle de bilag, som danske medarbejdere afleverer til deres arbejdsgivere for at få dem refunderet. 

“Kravene til dokumentation stiger løbende, også når det gælder småudgifter som parkering. Det kan godt blive lidt af en tidsrøver”, siger Bernd Reul, der er direktør for EasyPark i Danmark. 

Mens en stor del af danskerne må sætte op mod 2 timer af om måneden til at håndtere bilag, så bruger yderligere 10 procent op mod 3 timer, mens 7 procent angiver, at de må sætte omkring en halv arbejdsdag af hver måned.

Forskel på virksomheders digitale muligheder

Undersøgelsen tager temperaturen på, hvad bilisterne oplever af bøvl og udfordringer, når de bruger bilen i forbindelse med deres job. 37 procent svarer, at de samler deres bilag og afleverer dem direkte til sekretæren eller en overordnet. Flertallet af ansatte har i en eller anden form mulighed for at scanne bilag direkte ind i et digitalt system på arbejdspladsen. I undersøgelsen er det 60 procent, som har den slags systemer til rådighed. 

LÆS OGSÅ: Koldere vejr og mindre vind betød højere forbrug af el og fjernvarme i 2021 end i 2020

“Der er stor forskel på, hvor langt virksomhederne er kommet med at udnytte de digitale muligheder, og det er måske også derfor, en del synes, at de kunne bruge tiden bedre”, siger Bernd Reul, direktør for EasyPark i Danmark. 

I undersøgelsen, som også er udført i Sverige, Finland og UK, svarer henholdsvis til 18 og 20 procent af danskerne, at de oplever frustration og træthed i forbindelse med at håndtere bilag.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle