Nye digitale teknologier skal bane vejen for energifleksibel bygningsdrift

AI eller kunstig intelligens er én af nøglerne til den energieffektivisering og energifleksibilitet, der skal ske i bygningerne - og når den så endda ikke stiller tilsvarende krav til ressourcer og arbejdskraft i den løbende drift, er det jo en win-win for både miljøet og for de knappe medarbejderressourcer. Ligesom det også er en ’win’ for økonomien i form af lavere energiregning.

”Vores analyser i ELFORSK-projektet PEKIVE viser, at den kunstige intelligens udfører et arbejde svarende til mindst 2-10 timer om ugen - og kan give betydelige resultater allerede efter få måneders drift. "Betydelige" i denne her sammenhæng er 26 procent besparelse på varmeregningen”, fortæller Rasmus Gorm Pedersen, adm. direktør for Vitani og henviser til et konkret eksempel fra en skole, som du kære læser kan finde på energifleksiblebygninger.dk/case/funder-skole.

LÆS OGSÅ: Energifleksibilitet er det nye grønne kodeord

Energifleksibilitet bliver kun større
Brug af kunstig intelligens i styring af varme og indeklima kan give gode besparelser på medarbejderressourcer til den løbende bygningsdrift. Men det er ifølge Rasmus Gorm Pedersen også en nødvendighed, fordi energi i stigende bliver elektrificeret, og fordi vores elnet ikke kan følge med.

”Kablerne er simpelthen ikke tykke nok, og de transformerstationer, der binder kablerne sammen, har heller ikke nok kapacitet, når vi alle henter strøm til produktion, drift og husholdninger på spidsbelastningstiderne”, fortæller han og supplerer:

”Nettets manglende kapacitet er allerede i dag en reel udfordring, og den udfordring vil kun stige i fremtiden i takt med, at den grønne omstilling driver elektrificeringen af energien. Et af virkemidlerne til at sprede forbruget ud og skabe mere energifleksibilitet i bygninger er at indføre differentierede priser på strøm. Det foregår allerede i dag på strømprisen; der er bare ikke så mange, der er opmærksomme på det. Men det vil ændre sig, fordi prisdifferentieringen vil kun stige”.

Elpriser med ’trængselsafgifter’
Prisdifferentieringen er i dag ikke stor nok til, at private husholdninger kan mærke det, men det kan erhvervsbygninger.

”Alle eksperter og organisationer som for eksempel Energistyrelsen, Tekniq og Dansk Energi er meget opmærksomme på denne udfordring og lancerer mange tiltag for at informere og udvikle løsninger. Når vi nærmer os 2025 er det helt klart forventningen, at prisen for at hente strøm i spidsbelastningsperioder vil være mærkbart højere. Det vil kun forstærkes, når energiregningen inden længe sikkert vil være styret af CO2-ækvivalenter i stedet for KWh. Det er ikke umuligt, at vi i 2025 vil se strømpriser, der med ’trængselsafgift’ er ti gange højere i spidsbelastningsperioder end, de er i dag”, fortæller Rasmus Gorm Pedersen.

Der er altså allerede i dag gode incitamenter for ejere af bygninger på 5000 m2 til seriøst at beskæftige sig med energifleksibilitet, og der vil inden for få år vil meget mærkbare incitamenter.

LÆS OGSÅ: Når kunstig intelligens overtager varmestyringen

Både data, teknik og energi
”Vi forventer, at bygningsreglementet inden 2025 vil stille krav om, at alle bygninger på mindst 5000 m2 skal have et CTS-anlæg. Det åbner for brug af nye teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og prognosebaseret styring, der automatisk tager højde for alle de tusindvis af faktorer, der spiller ind som for eksempel vejret, den variable elpris, historik, bygningskarakteristika, brugernes behov o.s.v.”, fortæller han.

Det stiller krav til installatører om, at de kan rådgive kunderne på en mere tværfaglig måde end, de fleste i dag er vant til. Rasmus Gorm Pedersen påpeger, at kunderne bliver dygtigere og mere professionelle, når de køber ind i varme- og energistyring.

LÆS OGSÅ: Energifleksibilitet vil åbne for mange nye opgaver for installatører

”Energifleksibilitet og kunstig intelligens er meget tværfagligt og kræver kompetencer inden for både data, teknik og energi. Installatører skal derfor have et godt overblik og så indgå i tætte samarbejder med underleverandører, der er stærke på en niche. Men der skal være én, der forstår sammenhængen og kan binde det hele sammen – her er et stort marked for dygtige installatører, vil jeg mene”, fortæller han og tilføjer: ”Der er faktisk masser af tilskudsmuligheder til, at installatører kan dygtiggøre sig, så der er mulighed for at forretningsudvikle med tilskud”.