Nyt varmeanlæg kan lagre energi særdeles effektivt

Iværksættervirksomheden Suntherm ved Skive har udviklet et varmeanlæg, der er et både økonomisk og miljøvenligt alternativ til oliefyr. Det nye ved Suntherms løsning er et varmebatteri, der effektivt kan lagre energien i en beholder, der indeholder en saltopløsning.

Energien kommer fra både solpaneler og en varmepumpe, der på grund af varmebatteriet typisk kun behøver at køre en gang i døgnet. En intelligent styring af varmeanlægget sikrer, at det automatisk tager bestik af både elpriser og vejrudsigten, så det kan lagre energi på de tidspunkter, hvor det er billigst for husejeren.

Det, der især er banebrydende ved varmeanlægget, er ifølge Suntherms direktør, Morten Veis Donnerup, at det kan lagre ret store mængder varme i forhold til den plads, anlægget optager i bryggerset:

”Vores anlæg har en lagertank på 350 liter, men har en kapacitet, der kan sammenlignes med en varmtvandsbeholder på 2.500 liter. Hidtil har så store beholdere ikke været interessante for private husstande, da de ville fylde alt for meget”, siger han.

Læs også: Samarbejder om millionstor fjernvarmerenovering

Kigger 48 timer frem
Også det intelligente system er unikt, da det kigger på vejrudsigten 48 timer frem og styrer husets temperatur derefter. Det kan eksempelvis være nyttigt i et hus med gulvvarme, der kan være træg, når varmen skal reguleres.

Her kan anlægget skrue op og ned for varmen i god tid, så den kommer beboerne bedst til gavn:

”Huse med gulvvarme kommer hurtigt ind i en dårlig rytme. Med vores anlæg kan det sikres, at komforttemperaturen er maksimal”, siger Morten Veis Donnerup.

Det fungerer ved, at anlægget beregner husets varmeprofil via temperaturfølere i huset og sammenholder det med metrologiske data:

”Dermed kan det forudsiges, at når vinden blæser så og så meget fra vest, og det er ti grader udenfor, så har huset brug for så og så mange kWh varme i et angivet tidsrum”, fortæller han. Et andet input til det intelligente system er energipriserne:

”Lige nu er det ikke så interessant, fordi energiafgifterne er status quo, uanset hvad elprisen er. Så besparelsen er p.t. lille. Men meget peger i retning af, at det skal være mere attraktivt at bruge el i de tidsrum, hvor der er overskud fra vedvarende fluktuerende energikilder som sol og vind i elnettet. Når vi kommer dertil, hvor elpriserne begynder at svinge mere i takt med, hvor meget overskudsel der er, så kan vores varmeanlæg reagere på det", siger Morten Veis Donnerup og fortsætter:

"Varmeanlægget giver desuden mulighed for at producere varme fra solpanelerne, for eksempel om eftermiddagen, hvor der er meget sol, og det er varmt udenfor. Dermed har vi på forhånd produceret varmen, hvis natten bliver kold."

Læs også: Hofor: Forbrugere glemmer at skrue ned for varmeanlægget

Ti gange højere energitæthed
Det er det smeltede salt i anlægget, der gør, at det kan lagre varmen så effektivt. Saltlagen betyder, at energitætheden er ti gange højere, hvilket vil sige, at den svarer til et varmeanlæg med en varmtvandsbeholder på 2.500 liter.

Suntherm har fundet inspiration hos nogle tyske jernstøberier, der havde en masse overskudsvarme, som de ikke kunne finde anvendelse for. Her tog man nogle store containere, smeltede salt i dem og kørte dem efterfølgende ud i et boligområde, hvor et lille fjernvarmeværk aftappede energien.

Men de projekter er gået i sig selv, fordi transportomkostningerne ved at flytte containere frem og tilbage gjorde det urentabelt:

”I Danmark har vi mere og mere overskudsenergi fra sol og vind, der distribueres ud til forbrugerne via elnettet, og derfor har vi gode muligheder for at gemme energien ude i de private hjem. Der skal således ikke etableres en ny infrastruktur for at etablere lagringen”, siger Morten Veis Donnerup.

Han fremhæver desuden, at eftersom 80 procent af de private husstandes energiforbrug går til varme, giver det god mening at gemme overskudsenergien som netop varme.

Hvad koster det?
Prisen på hele herligheden kommer ifølge direktøren til at være på niveau med et godt varmepumpeanlæg, det vil sige mellem 80.000 og 100.000 kroner installeret. Indendørsdelen er desuden tænkt, så den kan være i et højskab i bryggerset.

Udedelen udgøres af en luft-til-vand-varmepumpe, der er designet sådan at lydniveauet er meget lavt – på samme niveau som en opvaskemaskine. 

Læs også: Dankalk og Løgstør Fjernvarmeværk udnytter overskudsvarme

Kan jeres varmeanlæg følge med i streng frost? 

”Vejrstatistikkerne viser, at det er yderst sjældent med meget hård frost flere dage i træk i Danmark. Varmepumpen begynder først at have svært ved at producere varme, når vi kommer under 12-15 minusgrader. Men anlægget har en backup i form af en 6 kW elpatron, som man kan tænde for. Dertil kommer, at vi i perioder med hård frost som regel også har solskin, som via solpanelerne kan lægges på lager i varmesystemet. Så vi tror faktisk ikke på, at elpatronen vil komme i spil”, siger direktøren.

Stort perspektiv
Perspektivet for Suntherms varmeløsning er stort, og virksomheden er i fuld gang at teste anlæg i praksis ude hos kunderne. Det skal gerne vise, at løsningen er attraktiv for de danske ’olielandsbyer’, hvor fjernvarmen aldrig når ud.

Det anslås, at der stadig findes 100.000 oliefyr i Danmark – flest i områder, hvor huspriserne ikke er blandt de højeste. Derfor kan det være en stor investering for mange af husstandene, men det har Suntherm også et svar på.

Der arbejdes nemlig på at skabe energilav i landsbyerne, så hr. og fru. Jensen kan nøjes med at købe en anpart i lavet og sidde med en varmeregning, der er sammenlignelig med fjernvarme. Den billigere varme har yderligere den fordel, at det kan gøre boligen mere salgbar.   

Store muligheder i Tyskland 
Formår Suntherm at vise, at varmeanlægget kan fungere i Danmark, er vejen banet til det tyske marked:

”Hvis tyskerne skal overholde de internationale klimakrav, skal de på tidspunkt have udfaset fyringsolien. Når de tager hul på det, er der rundt regnet ti millioner oliefyr, der skal erstattes med noget andet. Hvis vi bare kan tage en kvart promille af det marked, er der grobund for en særdeles sund forretning”, siger Morten Veis Donnerup.