Opkøb gør Google til Danfoss-konkurrent

Google har købt termostat-producenten Nest for 17,5 milliarder kroner og bliver dermed konkurrent til Danfoss.

Med et opkøb af termostat-producenten Nest for gastronomiske 17,5 milliarder markerer google, at søgegiganten har et stort ønske om at komme et skridt længere ind i brugernes hjem.

Nest har nemlig udviklet en intelligent termostat, der kommunikerer trådløst med internettet, og som med tiden lærer, hvor varmt dens ejer gerne vil have det.

Opkøbet betyder, at google pludselig bliver konkurrent til den danske termostat-mastodont Danfoss. Men hos den sønderjyske virksomhed tager man dog opkøbet med ophøjet ro.

Danfoss føler sig ikke truet
”Googles opkøb af Nest viser, hvor attraktivt markedet for energieffektive løsninger til hjemmet er, og hvordan tendensen imod såkaldte »smart homes« er forstærket. Nests produkter er målrettet det amerikanske marked, hvor de kan styre luftbaserede varme- og kølesystemer. Men de kan ikke umiddelbart bruges i Europa, hvor vi har vandbaserede varmesystemer med radiatorer og gulvvarme. Her står vi til gengæld meget stærkt i Danfoss med vores elektroniske Living radiatortermostater, der automatisk kan regulere rumtemperaturen i hjemmet og spare energi”, skriver Danfoss i en mail til Berlingske Business.

Intelligente termostater, der er koblet til nettet har den fordel, at de kan indsamle værdifulde informationer om brugerne. Og allerede i dag sælger Nest oplysninger om brugernes varmevaner til amerikanske energiselskaber, som kan spare betydelige summer på at kunne forudsige energiforbruget i hjemmene.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle