Organisationer melder samlet ud: Sådan kan smitten begrænses i byggeriet

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne appellerer til, at arbejdet i bygge- og anlægsvirksomhederne fortsat holdes i gang, samtidig med at smitterisikoen begrænses.

De fire organisationer anbefaler samlet, at byggeriets aktører følger Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynets anvisninger. Arkivfoto. .

Dansk Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne, Bygherreforeningen og BAT-Kartellet fastholder, at parterne bag bygge- og anlægsprojekter og byggepladsledelsen inddrager arbejdsmiljøorganisationen i arbejdet om at begrænse smitten af coronavirus, så arbejdet på byggepladsen stadig kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

I de fire organisationer er man enige om, at man bør samles om at løse den sundhedsmæssige krise, vi står i. Og sammen sikre, at forholdene er trygge og sikre for virksomhedernes ansatte. Derfor glæder de sig over at se, at så mange virksomheder allerede har udarbejdet retningslinjer og taget forholdsregler hjemme i virksomheden og på byggepladserne.

Fælles anbefalinger
De fire organisationer anbefaler samlet, at byggeriets aktører følger Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynets anvisninger om fx at begrænse alt fysisk kontakt ved at holde minimum to meters afstand og så vidt muligt undgå at samles mere end ti personer på samme sted, fx i skurvognen.

Ifølge organisationerne er det samtidig vigtigt, at virksomhederne sørger for ordentlig rengøring imellem spiseholdenes brug af faciliteterne. Borde, stole, håndtag, kaffemaskine mv. bør sprittes af jævnligt, ligesom toiletter, omklædning og badefaciliteter skal gøres hyppigt rent.

Virksomhederne bør også lave planer for, hvordan man på byggepladsen kan undgå at arbejde for mange sammen på de forskellige arbejdsstationer.

Organisationerne opfordrer desuden til, at alle pauser holdes udendørs, når vejret tillader det, og at virksomhederne sikrer faciliteterne til det.

- JKK

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

AO: Stabil start på 2026 trods vejrudfordringer

Installator.dk

Brancheorganisation: Brug for strategi for batterier og øget fleksibilitet i elnettet

Installator.dk

Ny salgschef i Schneider Electric: Skal omsætte energidata til konkret effekt

Installator.dk

Efterspørgslen på varmepumper stiger – men salget halter efter

Installator.dk

Blackstone investerer milliarder i Eurowind Energy

Installator.dk

Norlys kommer ud af 2025 med milliardtab

Installator.dk

Verdo får trecifret million-tab og sælger ud

Installator.dk

Energi Fyn lander hidtil bedste resultatet

Installator.dk

Grønne energiløsninger - muligheder i en tid med bump på vejen

Installator.dk

Pettinaroli A/S fejrer 50 år i VVS-branchen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle