Efteruddannelse
Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer
Lær at optimere byggeprocesser med udgangspunkt i Lean og godt arbejdsmiljø.
Foto: KEA
På faget 'Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer' lærer du at granske et udbudsmateriale og planlægge en byggesag med udgangspunkt i arbejdsmiljø, ligesom du lærer at optimere arbejdsprocesser.
Du lærer at forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning, og du får kompetencerne til at planlægge og udføre kvalitetssikring.
Dertil får du kompetencer til at anvende planlægningsredskaber til at udarbejde hovedtidsplan og lokationsbaserede planer og ugeplaner samt at forstå og anvende metoder fra Lean i praksis.
Faget klæder dig på til at fungere som bindeled mellem projektleder og byggepladsens udførende håndværkere.
Indhold og udbytte
På faget vil du få undervisning indenfor disse emner, teorier og værktøjer:
- Lean Construction/Trimmet byggeri
- Logistik og digital kvalitetssikring
- Praktisk forhandlingsteknik
- Tidsstyring af projekter
- Bygningsreglementets krav til kvalitetssikring af bærende konstruktioner
- Samspillet mellem faggrupper i bygge- og anlægningsprojekter i forhold til planlægning, procesoptimering, byggesagsforløb, ansvarsfordeling, kvalitetssikring og arbejdsmiljø
- Ansvarsforhold i relation til arbejdsmiljø, bygherre, arbejdsleder og håndværkere
Praktisk info
Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.
Målgruppe
Akademiuddannelsen i Byggekoordination er målrettet ansatte i bygge- og anlægsbranchen, der ønsker at arbejde med byggekoordination og -ledelse.
I det daglige kommer du til at fungere som bindeled mellem projektleder og byggepladsens udførende håndværkere.
Undervisning
Undervisningen tilrettelægges sådan, at der tages hensyn til dine muligheder for at kombinere uddannelse med arbejde.
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som du kan relatere til dit job. Det betyder, at du kan udvikle dig i dit professionelle arbejdsliv, samtidig med du læser på uddannelsen. Du vil opdage, at du kan bygge oven på din egen erfaring, opdage nye vinkler sammen med medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden straks, du er tilbage på jobbet.
Varighed
Et fag på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange, og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.
På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange, der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængigt af, om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.
Niveau
Modulet hører under Akademiuddannelsen I Byggekoordination. Uddannelsen er på akademi-niveau.
Akademiuddannelser er korte videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.
Tilmeldingsfrist
Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.
Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.
Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt.
Økonomisk tilskud
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.