Politikere bakker bredt op om bedre indeklima for børn og unge

Det er en velkendt problematik, at indeklimaet er kritisk i folkeskoler og daginstitutioner. Alligevel halter det gevaldigt med at gøre noget ved det. Blik og Rør råbte derfor politikerne op ved en konference på Christiansborg 4. september.

Det politiske panel bestod af Carsten Kissmeyer (V), Henrik Møller (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF). Foto: Jakob Carlsen. .

Fagforbundet Blik og Rør inviterede 4. september til konference i Landstingssalen på Christiansborg om indeklimaet i danske institutioner. Flere undersøgelser og optællinger viser nemlig, at indeklimaet i landets folkeskoler og daginstitutioner er i en kritisk tilstand. Og det med negative konsekvenser for både børns og voksnes sundhed og trivsel.

Som flere oplægsholdere og folketingsmedlemmer gjorde opmærksom på, har dårligt indeklima været et problem, der er blevet diskuteret i over 20 år, uden at der er sket væsentlige forbedringer – tværtimod. Derfor satte Blik og Rør politikere på tværs af partierne i stævne ved konferencen.

Opbakning til politisk udspil
I det politiske panel, som bestod af Henrik Møller (S), Carsten Kissmeyer (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Jakob Sølvhøj (EL), var der bred enighed om, at vi ikke kan byde vores børn det indeklima, vi i dag ser i folkeskolerne og daginstitutionerne landet rundt.

I anledning af konferencen havde Dansk Folkeparti offentliggjort et politisk udspil omkring indeklimaet i folkeskolen, som partiet vil følge op med et beslutningsforslag, som skal diskuteres i folketingssalen. Et forslag, der mødte opbakning fra blandt andet SF og Enhedslisten.

”Vi har i dag set rigtig gode takter på tværs af de politiske fløje til at få gjort noget ved indeklimaet i de danske institutioner. Det glæder mig meget, for som repræsentant for bl.a. VVS’erne, ventilationsteknikerne og skorstensfejerne ved jeg, hvor vigtigt indeklimaet og god ventilation er for både vores børn og unge”, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Et godt indeklima lønner sig  
Selvom økonomi flere gange under konferencen blev nævnt som en stopklods for politisk handling, pegede flere af oplægsholderne på, at det faktisk godt kan betale sig at investere i indeklimaet – både i de positive sundhedseffekter blandt børn og voksne, i nedsatte driftsomkostninger og på kommunernes energiregnskaber.

”Jeg håber, at politikerne i panelet fik inspiration med hjem fra konferencen, og at de har fået øjnene op for, at vi simpelthen ikke har råd til at lade være med at investere i vores børns og unges indeklima. Men vi er langt fra i mål. I Blik og Rør har vi nu et arbejde foran os med at fortsætte dialogen og sørge for, at de gode takter, vi har hørt i dag, bliver til konkrete tiltag. For det er den eneste vej, hvis vi skal sikre bedre luftkvalitet og indeklima ude på landets skoler, erhvervsuddannelser og daginstitutioner”, siger Henrik W. Petersen.

- JKK

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

03.06.2025Geovent

Sponseret

Frisk luft til Herlufsholms Idrætscenter – helt enkelt!

22.05.2025Geovent

Sponseret

Vi skaber løsninger, der gør en forskel – nu med EU-patent på vores ESA-arm!

08.05.2025Genvex

Sponseret

Combi Blueline – ventilation, køl, varme og varmt brugsvand i ét anlæg

08.05.2025Geovent

Sponseret

Moores Biscuits reducerede energiforbruget med 30% - med en løsning fra Geovent

07.05.2025Genvex

Sponseret

Mød Genvex på VVS’25

06.05.2025H. Jessen Jürgensen A/S

Sponseret

Fancoils som alternativ til radiatorer i luft-til-vand-anlæg

02.05.2025KE Fibertec AS

Sponseret

KE Fibertec lander flot resultat i et ujævnt år

28.04.2025BG Termic Plus

Sponseret

TERMIC PLUS – din totalleverandør til boligventilation

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle