Politisk aftale sikrer hurtigere udbygning af elnettet

En ny bred politisk aftale sikrer en hurtigere udbygning af elnettet, så bl.a. vindmøller, solceller og nyt elforbrug hurtigere kan blive tilsluttet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Foto: Adam Rieper, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

“Med den her helt nødvendige aftale sætter vi ekstra fart i udbygningen af det danske elnet, som i dag flere steder har nået sin grænse. Vi fjerner barrierer og skaber større kapacitet til mere grøn strøm,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en kommentar til aftalen, der er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Med aftalen implementeres de første anbefalinger fra regeringens energikrisestab for elnet, NEKST. Det indebærer blandt andet, at elinfrastruktur bliver sidestillet med andre infrastrukturprojekter som gas-, vej- og jernbaneinfrastruktur, når det gælder om at ensarte regler og praksis for ekspropriation, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

”Det er ikke logisk, at det skal være sværere at få bygget en transformerstation end en motorvej. Implementeringen af NEKST-anbefalingerne vil både afkorte den tid, det tager at få udbygget vores nødvendige elnet - og give hurtigere afklaring til de særligt berørte borgere. Som det er i dag, kan de risikere at vente i årevis på en afklaring,” siger ministeren.

Aftalen betyder ifølge ministeren, at borgerne nu kan få op til tre års hurtigere vished, når der skal bygges på deres jord.

Aftalen betyder også, at udbygningen af elnettet fremskyndes ved at sikre hurtigere tilladelsesprocesser for store elinfrastrukturprocesser.

Elektrificeringen af Danmark kræver, at der skal bygges 2.700 km elnet frem mod 2030, og yderligere 3-4.000 km elnet frem mod 2050, hvis elnettet kan kunne transportere den nødvendige mængde strøm.

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Alcadon ApS

Sponseret

LIVE fra produktionen: Sådan laver vi 19" splitterskuffer for vores kunder

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle