Prisen spænder ben for energirenoveringer

Det er dyrt at energirenovere, men det er også nødvendigt. Hvis Danmark skal nå sine mål om, at 30 procent af energiforbruget i 2020 er vedvarende, og at vi i 2050 er helt fri af fossile brændstoffer, så skal der udskiftes oliefyr, varmtvandsbeholdere og termostater i hele landet.

Der er flere gode grunde for boligejeren til at energirenovere en bygning: højere salgspris, bedre komfort, sundere indeklima og ikke mindst klimaet og en god samvittighed. Men på den anden side er mange tiltag dyre. Grønne varmekilder som solceller, varmepumper og jordvarme, luft til vand-pumper kan komme op i 100-150.000 kroner.

“Det er primært prisen, der står i vejen for, at flere boligejere får lavet energioptimering af boligen. Det er dyrt at energirenovere fra top til tå, med udskiftning af varmekilde og isolering kan du snildt komme op på en million kroner”, forklarer fagekspert for energi ved videncentret Bolius, Rados Nenadovic.

Udfordringen er, at det netop er de mindre bygninger, der skal gøres noget ved. Industrien og større bygninger har været i gang med energirenoveringerne, og nybyggeri skal leve op til stramme krav om store energibesparelser.

“Jeg tror, at der er et stort uforløst potentiale i de små familiehuse og små- og mellemstore virksomheder. Vi har plukket de lavthængende frugter ved at energirenovere og optimere i industrien og i de store bygninger, så nu er vi nødt til at kigge på de mindre energiforbrugende bygninger for at opnå besparelserne”, siger Carsten Essler Helmer, energikonsulent i brancheforeningen Arbejdsgiverne.

Håndværkerfradraget omlægges
Hvis noget er dyrt, så kan et tilskud være kærkomment. I 2016 bliver håndværkerfradraget lagt om, så boligejere kan trække op til 12.000 kroner fra på deres håndværkerregninger, hvis de får lavet grønne optimeringer som for eksempel jordvarmeanlæg.

“Alle undersøgelser viser, at der skal tilskud til for at få folk til at energirenovere. Hvis der pludselig er et tilskud til at skrotte brændeovnen, så vågner folk op og gør noget ved det”, siger Rados Nenadovic.

Læs også: Håndværkerfradragets genindførelse får blandet modtagelse

Derfor mener han også, at der skal oplysning til for at få boligejerne i gang med energirenoveringerne. Mange boligejere ved ifølge Rados Nenadovic ikke nok om emnet og har behov for en slags køreplan, der beskriver, hvad der kan gøres, hvornår det bør gøres, og hvad det koster. Det kan Energistyrelsens Bedre Bolig-tiltag for eksempel gøre for dig, men det koster selvfølgelig også penge at få gjort.

Huset bliver mere værd
Noget andet, danskerne kan oplyses om, er, at energirenoveringer kan øge husets markedsværdi. Det viser en undersøgelse, som Copenhagen Economics på foranledning af Energistyrelsen har lavet.

En bolig på 100 m² vil stige mellem 40.000 og 55.000 kroner i værdi for hvert trin, den er forbedret på energimærkeskalaen, også når du tager højde for energipriser og husets opførselsår, geografi og generelle tilstand.

Derfor er det altså værd at overveje, om ikke huset kan optimeres på energisiden.

Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen udtaler i en pressemeddelelse, at Dansk Byggeris egen analyse peger på, at mange boligejere har en urealistisk forestilling om den energimæssige tilstand af deres huse.

“Generelt er husene i en langt dårligere energimæssig forfatning, end husejerne går og tror. Med de nye tal er der ekstra god mening i at få en dygtig energikonsulent eller energivejleder ud og pege på de mest rentable og komfortskabende energiforbedringer, og så få dem sat i gang. Det luner både i stuen og i tegnebogen – uanset om du bliver boende eller skal sælge”, udtaler han.

Rados Nenadovic fra Bolius er enig i, at et hus med et godt energimærke sælger bedre end et dårligt.

“Men 1 million kroner for en energirenovering er mange penge, så økonomien alene er ikke nok. Du skal også huske hverdagen i huset”, siger han.

Indeklimaet bliver nemlig også bedre af en energirenovering, mener han. For eksempel forurener en varmepumpe mindre end et oliefyr og sender færre sundhedsskadelige partikler ud i luften.

Der er altså også fordele, selvom du ikke skal sælge din bolig. Blandt andet arbejder den almene boligsektor også for flere og billigere energirenoveringer, selvom lejeren ikke skal tænke på markedsværdi.

“Fordelen for den almene lejer er mindre træk, bedre komfort og alt andet lige en mindre udgift på varme og vand”, fortæller Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

Mere samarbejde mellem sektorer
Der kan også gøres en del på den administrative side af energirenoveringerne. Hvis vi skal opnå nok energirenoveringer i Danmark, så det batter på energiforbruget, så skal den private, almene og offentlige sektor arbejde sammen, mener Jens Elmelund.

Der er cirka en halv million almene boliger i Danmark, og mindst halvdelen af dem har mulighed for forbedringer. Ifølge Jens Elmelund forsøger den almene sektor at koordinere arbejdet internt, men der skal en bredere indsats til, hvis det virkelig skal nytte noget. Især ser han gerne, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sætter sig i spidsen for en koordineret indsats på tværs af sektorer.

“Der er blevet investeret en masse i helhedsplaner og energiprojekter i den almene sektor, men det kan ikke gøre det alene. Hvis hele Danmark havde fælles pejlemærker, så kunne vi sammen sikre en stor og mere koordineret efterspørgsel efter grønne løsninger, og så ville prisen falde, for det er prisen, der er den store hindring, sådan som tingene er nu”, siger han.

Mindre administrativt bøvl
Noget kan desuden tyde på, at vi rent faktisk er nået længere med energirenoveringer, end vi tror. Det er nemlig så administrativt bøvlet at indrapportere besparelserne for de små installatør-forretninger, at ikke alle besparelserne bliver talt med i den endelige opgørelse, mener Carsten Essler Helmer.

Hvis for eksempel installatøren skal modtage energisparetilskuddet for at have installeret en grønnere termostat, så skal de hver eneste gang søge et forsyningsselskab om den energibesparelse, før de må gå i gang med arbejdet.

Læs også: Energirenovering af boliger er gået i stå

“Vi ved, at det er besværligt for de små vvs- og el-installatør-firmaer med en enkelt installatør og tre svende, som er ude hele dagen og om aftenen skal bestille nye varer og føre regnskab”, siger Carsten Essler Helmer.

Derfor tror han, at der er mange små energibesparelser, som slet ikke bliver registreret og talt med, fordi de ikke bliver indrapporteret hos forsyningsselskaberne, fordi det er for besværligt for installatøren.