Danvak

Webinar

Radon på dagsordenen – målemetoder og erfaringer fra Danmark og vores nabolande

Er du nysgerrig på radon, og vil du indgå i en aktiv diskussion om radonmålinger?

Kategori

Webinar

Sted

Online

Start dato

11. november 2025 kl. 15:00

Slut dato

11. november 2025 kl. 16:15

Foto: Canva

Er du nysgerrig på radon, og vil du indgå i en aktiv diskussion om radonmålinger?

På dette webinar dykker vi ned i metoderne for radon måling, både sporfilms metoden og de nyere elektroniske radonmålere, og deler erfaringer fra både Danmark og vores nabolande. Vi ser på de forskelle, der findes i målemetoderne, så du ved, hvilken metode du bør anvende i en given situation.

Herudover snakker vi om lovgivninger og erfaringer, og om hvad vi kan lære af vores nabolande.

Er der tid, tager vi afslutningsvis en snak om  hvordan vi kan øge opmærksomheden på radon og få det til at fylde mere på dagsordenen.

Kom og vær med i debatten, hvor vi sammen kan finde løsninger og veje fremad for bedre radonbeskyttelse i vores samfund!

Formål

Formålet med webinaret er at sætte fokus på hvad radon er, hvilke målemetoder der bruges til radonmålinger samt hvilke(n) metode, der er de rigtige for dig og dit projekt. Vi ønsker at øge opmærksomheden på radon og få det til at fylde mere på dagsordenen.

Udbytte

Du vil få værdifuld viden om de mest anvendte målemetoder, samt indsigt i erfaringer, lovgivning og best-practice fra både Danmark og vores nabolande. Du vil forstå de sundhedsmæssige risici ved radon, og derudover vil du blive en del af en vigtig diskussion om, hvordan vi kan sætte radon på dagsordenen og skabe øget opmærksomhed på problematikken.

Webinaret giver dig mulighed for at udveksle erfaringer med eksperter og kollegaer og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med radon i din egen organisation.

Målgruppe

Webinaret er både for dem, der er nysgerrige på at lære mere om radon, samt dem der allerede har erfaring og viden på området og ønsker at bidrage med deres perspektiver.

Vi håber at alle deltagere i webinaret deltager aktivt i diskussionen.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.