Danvak

Seminar

Renovering, transformation og fremtidens HVAC-løsninger

Hvordan skaber vi velfungerende, energieffektive og dokumenterbare HVAC-løsninger i eksisterende bygninger – hvor geometrien er låst, pladsen er trang, og kravene til indeklima, bæredygtighed og drift bliver stadig skarpere?

Kategori

Seminar

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Start dato

24. september 2026 kl. 12:00

Slut dato

24. september 2026 kl. 17:00

Foto: Canva

Danvak inviterer til en fagteknisk eftermiddag, hvor netværk, videndeling og faglig fordybelse er i centrum.

Størstedelen af fremtidens bygninger står allerede i dag, derfor bliver renovering, transformation og optimering af eksisterende HVAC-installationer en af branchens vigtigste discipliner. Vi stiller skarpt på de tekniske, økonomiske og praktiske udfordringer, der opstår, når moderne HVAC-krav møder gamle bygninger, eksisterende installationer og komplekse driftsforhold.

Vi ser blandt andet på, hvor meget der kan bevares af eksisterende ventilationssystemer, hvordan businesscasen ser ud, og hvordan levetid, garantier, komfort og bæredygtighed spiller sammen. Derudover kommer vi omkring brandsikring af installationsgennemføringer ved renovering og opgradering af BMS og bygningsautomatik.

På denne fagtekniske eftermiddag sætter vi fokus på, hvordan moderne krav til indeklima, energi, bæredygtighed, brandsikring, automatik og dokumentation kan håndteres i eksisterende bygninger – hvor pladsen er trang, geometrien er låst, og driften skal fungere imens.

Tilmeld dig og få faglig indsigt, konkrete perspektiver og mulighed for dialog med kolleger på tværs af branchen om, hvordan vi skaber bedre HVAC-løsninger i den bygningsmasse, vi allerede har.

Målgruppe:

Arrangementet henvender sig til rådgivere, bygherrer, entreprenører og øvrige fagfolk i HVAC-branchen, der arbejder med renovering, energioptimering, indeklima, installationer og teknisk drift.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.