RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation
RL Ventilation udvider forretningen med etableringen af et nyt søsterselskab, RL Energi & Klima, der udspringer af virksomhedens eksisterende aktiviteter og styrker indsatsen inden for moderne energi- og klimaløsninger.
Foto: RL Energi og Klima
Med etableringen af RL Energi & Klima tages et naturligt næste skridt i udviklingen af forretningen. Det nye selskab bygger videre på RL Ventilations stærke faglighed og mangeårige erfaring og samler kompetencerne i en dedikeret enhed med fokus på fremtidens løsninger.
I forbindelse med etableringen tiltræder Tommy Nielsen som direktør og partner. Han kommer senest fra en direktørrolle hos Easygreen og Modstrøm, hvor han siden 2022 har stået i spidsen for en markant transformation fra et mindre vækstinitiativ til en skalerbar og vertikalt integreret platform.
Tommy Nielsen. Foto: Privat
Han har ikke alene været drivkraft bag en mangedobling af omsætningen, men bringer samtidig stærke og veldokumenterede resultater inden for kapitalstyring, struktureret sourcing og operationel industrialisering. Hertil kommer solid erfaring med organisationsudvikling samt M&A-aktiviteter, herunder fuld operationel integration af opkøbte selskaber.
Tidligere har han haft ledende roller i TDC, hvor han bar det samlede produktionsansvar for udrulning af fiber-, mobil- og coaxnet på tværs af større infrastrukturprojekter med ansvar for blandt andet leverandørstyring, operativ kontraktstyring og insourcing-initiativer.
Derudover har han været medlem af det rådgivende uddannelsesudvalg på KEA/Cph. Business siden 2023 hvor han bidrager til den strategiske udvikling af de tekniske linjer af Energi & VE.
Etableringen af RL Energi og Klima er et naturligt næste skridt i vores overordnede strategi i MOM Group om at samle og videreudvikle vores kompetencer inden for grønne energiløsninger og samspillet imellem nye teknologier og mennesker. Vi ser et stort potentiale i at arbejde endnu tættere på tværs af vores selskaber for at skabe mere værdi for vores kunder, siger Martin Hansen, direktør og partner i MOM Group
Bæredygtige løsninger og helhedsorienteret rådgivning, der skaber værdi
RL Energi & Klima vil arbejde målrettet med installation og servicering af energieffektive løsninger til både erhverv og private kunder.
Selskabets ydelser omfatter blandt andet:
- Installation & Service af Solceller & Batteriløsninger
- Installation & Service af Varmepumper
- Installation af E-Mobility løsninger
- Installation & Service af Ventilationsanlæg og forbedring af indeklima
- Installation & Service af HEMS løsninger af AI & Systemløsninger
Med et stærkt fokus på kvalitet, driftssikkerhed og energieffektivitet er ambitionen at gøre det enkelt for kunderne at træffe bæredygtige og økonomisk fornuftige valg.
En samlet koncern med klare ambitioner
Med RL Ventilation som solidt fundament og RL Energi & Klima som specialiseret søsterselskab står organisationen i MOM Group stærkt rustet til at imødekomme efterspørgslen på integrerede løsninger inden for energi, klima og indeklima.
Samarbejdet mellem de to selskaber gør det muligt at levere helhedsorienterede løsninger – fra rådgivning og installation til service og optimering – med én samlet indgang for kunden.
Jeg glæder mig til at bygge RL Energi og Klima op fra grunden. Vi har et unikt udgangspunkt med en stærk organisering, og jeg er overbevist om at vi kan skabe reel og målbar værdi for Kunder & Partnere, der vil handle på den grønne omstilling, ikke bare tale om den, siger Tommy Nielsen, direktør i RL Energi og Klima
For yderligere information eller spørgsmål, kontakt:
Tommy Nielsen
Direktør & partner, RL Energi og Klima
Tlf. 29 60 00 38
Martin Hansen
Direktør og partner, MOM Group
Tlf. 20 80 80 59
