Sådan skaber du værdi med IoT i byggeriet

Det er stadig de færreste installatører, der benytter sig af IoT eller tingenes internet, men der er et stort potentiale for dem, som tør satse på ny de nye teknologier. Det gælder ikke mindst energistyring. Hos virksomheden make:net har man valgt at gå hele vejen.

”IoT er på agendaen alle steder. Vi er ikke så mange, der kan levere løsningerne og markedet er stadig så nyt, at mange bygherrer ikke ved, hvad der er muligt med IoT. Derfor er der også en oplysningsopgave, som skal løftes”, fortæller Martin Nielsen Nørskov. Foto: make:net/evenIoT..

IoT er et begreb, der dækker over alle de små sensorer og dimser, der indsamler informationer om vores omgivelser. Når enhederne arbejder sammen om for eksempel energistyring i en ejendom eller digitalisering af en byggeplads, kan de levere værdifuld information. Disse informationer kan være med til at effektivisere og levere indsigter samt besparelser. Det ses eksempelvis i private hjem og i industrivirksomheder. Byggeriet er nu også ved at komme med, og det skaber nye muligheder for installatører.

IoT og Build 4.0

Hos evenIoT kan man ikke sige IoT uden samtidig at sige Build 4.0. Det dækker over en række teknologier og begreber typisk hentet fra industrien, som benytter digitalisering til at effektivisere processer og opgaver.

I Build 4.0 er IoT en teknologi ud af flere som ofte indgår i et nært samspil, herunder:

Big Data: Indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af store datamængder og komplekse datasæt.
Digital tvilling: En digital model af en fysisk bygning, som følger bygningen gennem hele dens levetid ved hjælp af IoT-sensorer.
BIM/VDC: En digital model af eksempelvis et byggeri, der visualiseres i flere dimensioner. Bruges til design, konstruktion og styring.
Data pool: En digital platform, hvor data kan samles og være tilgængelig for flere samarbejdspartnere.
Droner: Pilotløse luftfartøjer, der kan indsamle data i form af billeder og video. Droner bruges på byggepladser til overvågning og opmåling.
Robotter: Robotter, der arbejder helt uafhængigt af mennesker - eller co-botter, der er designet til at interagere med mennesker og fungere som hjælpeværktøj.
VR/AR: En digital verden/et ekstra lag af virkeligheden, man kan opleve ved hjælp af en brille eller et kamera.
3D-print: En printer, der kan lave tredimensionelle genstande baseret på tegninger.
3D-scan: En teknologi, der kan skabe en digital 3D model med præcise mål i en punktsky af et rum eller en fysisk genstand.
AI/Deep learning: Computerbaseret kunstig intelligens, der kan simulere kognitive funktioner.

Hos el-installationsvirksomheden make:net har man valgt at oprette et særligt brand, evenIoT, hvis eneste opgave er at arbejde med IoT. Det blev gjort for at signalere, at IoT er et prioriteret forretningsområde.

Et nyt og lovende marked
Martin Nielsen Nørskov er direktør i make:nets evenIoT, der leverer IoT-løsninger til byggeriet, kontorer, boligselskaber og ejendomsadministrationer. Han siger:

”IoT er på agendaen alle steder. Vi er ikke så mange, der kan levere løsningerne, og markedet er stadig så nyt, at mange bygherrer ikke ved, hvad der er muligt med IoT. Derfor er der også en oplysningsopgave, som skal løftes. Vi skal være med til at skabe efterspørgslen gennem de gode eksempler, vi kan fremvise, for kunderne har ofte ikke viden nok om IoT til at definere, hvad de vil have”.

Udviklingen går i retning af at tilbyde samlede løsninger. Det handler ikke om at sælge og opsætte flere enkeltstående enheder, men om at kunne præsentere et komplet setup. Og her er et stort potentiale. Digitalisering af byggebranchen har ikke udviklet sig i flere år, og det samme gælder produktiviteten. Det viser analyser fra McKinsey & Company og undersøgelsen Byggeriets digitale barometer fra 2020.

Hvad er IoT?

IoT, Internet of Things, er en samlet betegnelse for at brug af små, forbundne sensorer og enheder. Typisk er de enkelte enheder simple. Det kan være en bevægelsessensor eller en energimåler, som hver især løser en enkelt opgave. Når mange IoT-enheder arbejder sammen og leverer data til samme system åbnes op for helt nye muligheder. Inden for byggeriet er det særligt besparelser på energi samt komfortoptimering af indeklima m.v.

Vi skal lære om IoT af industrien
”Vi kan her lære meget af industrien, som via IoT effektiviserer og digitaliserer med stor hast - og indhenter store gevinster”, siger Martin Nielsen Nørskov.

Han henviser til, at byggeriets brug af IoT ikke blot har potentiale til at hjælpe os med mere energibesparende og komfortable bygninger. IoT kan også være et væsentligt element i at løse nogle samfundsmæssige problemer. I dag står byggeriet for 40 procent af samfundets ressourceforbrug, 40 procent af energiforbruget og 35 procent af affaldsproduktionen. Blot mindre effektiviseringer af byggeriet vil have meget stor betydning i det samlede energi/CO2-regnskab og vil dermed være et vigtigt bidrag til at leve op til eksempelvis EU’s klima- og energimål 2030.

”Med øget brug af IoT i byggeriet kan du optimere arbejdet og produktiviteten på byggepladsen. Du kan måle og kontrollere forbruget på faktorer som el, lys, vand og varme og reducere energiforbruget. Du kan også spotte, når ventilationssystemer, varmeanlæg eller lignende ikke fungerer optimalt og derfor sluger for meget energi. IoT er et vigtigt værktøj i arbejdet på byggepladsen, men også når bygningen tages i brug, fordi du får et datadrevet beslutningsgrundlag, som sætter dig i stand til at planlægge byggeprojektets faser præcist, og ikke mindst den efterfølgende drift af den færdige bygning. Dermed kan man optimere arbejdsgangene og ressourcerne på byggepladsen”, siger Martin Nielsen Nørskov.

LÆS OGSÅ: IoT-data skal sikre et bedre og mere økonomisk indeklima

Finansiering er en væsentlig faktor
Det er en udfordring, at udgifterne til elektriske installation som regel figurerer som en anlægsudgift i byggeregnskabet – og det er med til at lægge en dæmper på byggeriets brug af IoT. Dermed bliver byggeriet dyrere at opføre, og det kan være en stopklods. IoT burde retteligt ses som en besparelse på driftsbudgettet, da det ofte er på længere sigt, at IoT giver den største gevinst.

”Der er ingen tvivl om, at IoT totalt set kan levere store besparelser. For at høste frugterne på længere sigt skal installatører og rådgivere være parate til at kunne retfærdiggøre den initiale udgift over for bygherrer”, siger Martin Nielsen Nørskov.

”IoT er på agendaen alle steder. Vi er ikke så mange, der kan levere løsningerne, og markedet er stadig så nyt, at mange bygherrer ikke ved, hvad der er muligt med IoT.

Martin Nielsen Nørskov

Uddannelse er vejen frem
Den hastige udvikling inden for IoT betyder også, at der skal investeres tid og penge for at holde sig opdateret.

”Vores elektrikere har taget mange kurser for at følge med. Der er ikke meget viden at hente i Danmark, så vi henter en stor del af vores viden hos vores internationale leverandører,” fortæller Martin Nielsen Nørskov.

Han råder andre installationsvirksomheder til at fokusere på uddannelse - og gerne et nicheområde - hvis de vil ind på markedet for IoT:

”Det kræver nogle overvejelser. inden man kan komme i gang, og man skal være villig til at investere. Man skal afsætte de nødvendige ressourcer for at holde sig opdateret og gå i dybden med sin specialisering. Der er mange onlinekurser, hvor man kan få en basal forståelse for visse dele af IoT. I praksis bliver opgaverne dog hurtigt komplekse, og man skal opsætte en netværksserver eller en gateway – den slags kræver specialviden. Den viden får man kun, hvis man har medarbejdere, som er dedikeret til området, og hvis man har et langsigtet perspektiv”, lyder det fra Martin Nielsen Nørskov.

KUDSK Service

Sponseret

Kudsk Service sikrer drift under renovering på hotel og konferencecenter

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

03.03.2026B.E.G.

Sponseret

Moderne lysstyring i hjertet af kurbyen

17.02.2026B.E.G.

Sponseret

Effektiv lysstyring med KNX-teknologi

03.02.2026B.E.G.

Sponseret

Et spørgsmål om ære i din egen bygning

02.02.2026Schneider Electric A/S

Sponseret

WEBINAR: Hold dig et skridt foran med vores TechTalks

02.02.2026Luxtek ApS

Sponseret

Udskiftning af et IHC-system med KNX

20.01.2026B.E.G.

Sponseret

Skridt for skridt til energieffektiv lysstyring

15.01.2026Installator.dk

Digitale pumpeløsninger kan forebygge oversvømmelser i bygninger

05.01.2026B.E.G.

Sponseret

Omkostningseffektiv lysstyring

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
BR18 og brandsikre gennemføringer

Styrk din viden om projektering og udførsel af brandsikre gennemføringer – få indsigt i BR18, testmetoder og produktvalg

Dato

03.03.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

Danvak
Kursus
Ventilation fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 3 hele kursusdage – Du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeld-knappen.

Dato

03.03.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

EET Danmark A/S
Webinar
Adgangskontrol løsninger med EET og Milestone

Forbliv sikker med XProtect Open Platform Adgangskontrol

Dato

05.03.2026

Tid

10:00

Sted

Webinar

Dimex
Messe
Intelligente bygninger og bæredygtige installationer i fokus på Light + Building 2026

Når Light + Building åbner dørene i Frankfurt fra 8. til 13. marts 2026, bliver det med et klart fokus på installation, energioptimering og intelligent bygningsdrift. Messen samler ingeniører, installatører, teknikere og arkitekter for at vise, hvordan elektrificering, netværksbaserede systemer og bygningsautomation kan skabe mere bæredygtige og fleksible bygninger.

Dato

08.03.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Danvak
Gå-hjem-møde
Vandinstallationer – kvalitet, sikkerhed og materialer

Professionelle, der arbejder med vandinstallationer, står midt i skærpede myndighedskrav, stigende fokus på drikkevandssikkerhed og voksende forventninger fra både bygherrer og brugere. Danvaks fagtekniske eftermiddag giver et samlet, praksisnært overblik over netop de områder, der lige nu har størst betydning for projektering, udførelse og drift.

Dato

10.03.2026

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Webinar
Adgangskontrol løsninger med EET og Zenitel

Smart og sikker adgangsstyring med Zenitel Video-intercom

Dato

12.03.2026

Tid

10:00