Sælg dynamisk lys på energibesparelser

Dyre armaturer og indviklet styring kan skræmme nogle kunder fra at investere i dynamisk belysning, hvor lysintensiteten og farven skifter i løbet af dagen.

Løsningerne kan dog sælges på gammeldags maner med salgsargumenter om energibesparelser og korte tilbagebetalingstider. Ved at udnytte dagslyset og skrue ned, når behovet er mindre, opnår kunden besparelser i længden, siger salgschef Ken Røgen fra importøren Vanpee i Brøndby.

Læs også: Det endte med en DALI-løsning

Han afviser, at en løsning med dynamisk lys koster 40 procent mere end en konventionel løsning og advarer installatørerne mod at være bekymret for projektprisen og tænke for meget på kundernes reaktion på fakturabeløbet.

”Forskellen i pris er ikke længere så stor på armaturerne, og styringen kræver kun to ledere yderligere. Vi ser typisk, at det går galt, hvis installatøren går efter prisen og vil tilbyde billige armaturer og styring, der ikke er veldokumenteret. Salget starter med energibesparelser og tilbagebetalingstider. Installatørerne skal komme til kunderne med økonomiske argumenter om energibesparelser og så tage trivslen bagefter. Mit råd til installatørerne er at tænke energieffektivisering før indkøbspris”, siger Ken Røgen.

Dynamisk lys koster mere i indkøb, og det skræmmer kunder og gør mange installatører bange for at byde ind med dyre komponenter og høje priser. Men det er af mindre betydning, når et projekt har tjent sig selv ind i energibesparelse på mindre end fem år. Kunden er parat til at betale ekstra for dynamisk lys, hvis han kan se en kort tilbagebetalingstid, mener Ken Røgen.

Efter at producenter som Philips og Osram i en årrække har arbejdet med dynamisk lys, er produktet ved at modnes og både komme ned i pris og få bedre integration til CTS-anlæg.

”Hvis kunderne ved noget om lys i forvejen og interesserer sig for energioptimering, forstår de også dynamisk lys. Der har været en vældig lang modningstid, men i dag er det væsentligt nemmere at sælge dynamisk lys, efter vi i mange år har fortalt kunderne om det og pushet markedet. Første gang var der ingen, der troede, at de kunne spare 90 procent på energiforbruget, men det kan de se nu”, siger Ken Røgen.

Hvidt er et hit
Om lyset er varmt eller koldt aflæses på en kelvinskala. Et stearinlys giver en varm farvetemperatur på 1.200 kelvin, mens en almindelig glødepære er på 2.700 kelvin. Bevæger vi os udenfor i dagslys, bliver farvetemperaturen meget højere og koldere. Gennemsnitligt sollys er på 5.000 kelvin, mens kraftigt sollys når op på 6.000 kelvin. Når skyerne går for solen, bliver farverne endnu koldere. En overskyet himmel rammer 7.000 kelvin, mens tunge tætte skyer sender kelvin-værdien helt op på 10.000.

Det bløde, nordiske lys på 2.700 kelvin, er det vi sædvanligvis anvender i indendørs kunstig belysning. Men sådan behøver det ikke at være. Godt lys skaber den rette stemning mellem mennesker. Et mødelokale i en bank skal have en neutral farvetemperatur, der giver en formel atmosfære, mens en restaurant kan have et skarpt lys i løbet af dagen, hvor folk skal hurtigt videre og et blødere mere intimt lys om aftenen, hvor gæsterne skal slappe af og indgå i mere fortrolige samtaler.

Skarpere lys med en højere kelvin-værdi kan øge koncentrationen og perceptionen omkring arbejdet, og i større danske hospitalsbyggerier tænder personalet nu oftere for et skarpt lys med en værdi på 4.000 kelvin.

”Den danske belysning råber ”hygge” med lyset fra en 2.700 kelvin glødepære, men den farve giver ikke effektivitet i områder, hvor vi skal lave noget. Vi oplever, at brugerne skal have en tilvænningstid, når vi skifter lysets farve til 4.000 kelvin, men efter et par uger vil de aldrig skifte tilbage igen”, siger Ken Røgen.

Kunderne er klar
Dynamisk lys blandt andet i hospitalsverden, hvor døgnaktive afdelinger bruger lyset til at skabe trivsel for patienter og personale. På plejehjem anvendes lys succesfuldt til at hjælpe beboerne til en regelmæssig døgnrytme med klar adskillelse mellem søvn om natten og vågen tilstand om dagen.

Dynamisk lys kan også bruges til at få teenagere tidligere i seng. En undersøgelse foretaget i samarbejde med el-pæreproducenten Osram viser, at elever på et teknikum og erhvervsskole gik tidligere i seng, når de deltog i et forsøg med dynamisk tilpasning af lysstyrken til elevernes indre ur med dagslyslignende belysning biologisk optimeret til elevernes døgnrytme. Fordi eleverne var mere udhvilede om morgenen, gik de tidligere i seng om aftenen.

Skru ned for lyset
Vi mangler lysmålere i stort set alle bygninger, vurderer Ken Røgen. Danskerne er besatte af at måle varmen i deres radiatorer, kulden i deres køleskab og temperaturen i deres brugsvand. Men ingen måler, hvor meget lys de har i rummet. Let arbejde kræver 200 lux, hvor særlige intensive arbejdsområder som et køkkenbord kræver 500 lux.

Læs også: Når lysene tændes i Parken

Hvis et anlæg er overdimensioneret, fordi behovet eller effekten er udregnet forkert eller for at tage højde for nedslidning, kan det give et alt for stort energiforbrug. Der er ifølge Ken Røgen nemme besparelser at hente, hvis man indregulerer lyset efter mængden af dagslys og laver zoneopdelinger, så arbejdsflader får mere lys end rolige områder.

”I 80 procent af de anlæg, jeg ser, er der overbelysning med op til 30-40 procent for meget lys. Her kan man sælge ind på kundernes grønne profil og udnytte det eksisterende dagslys med dagslysregulering for at få en energibesparelse. Når jeg holder foredrag om overbelysning, får fagfolk fat i min pointe, når jeg sammenligner behovet for lysmåling med en termostat på en radiator”, siger Ken Røgen.