Sønderjyske håndværkere vil skabe fremtidens energirenovering
Det går alt for tit galt, når bevaringsværdige bygninger bliver energirenoveret. Det vil en gruppe sønderjyske håndværkere, arkitekter, it-virksomheder og ingeniører lave om på.
En undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at rådgivere og håndværkere kan klædes bedre på, når det drejer sig om at arbejde med energirenovering. En konklusion, der ikke kommer bag på restaureringsarkitekt Marcelle Meier.
Håndværkere har i mange år slet ikke fået lov til at være håndværkere. De er i stedet blevet montører af pre-fabrikerede materialer, fordi kunderne forlanger, at arbejdet skal være billigt og hurtigt færdigt. Det går især ud over de gamle huse, som byggeteknisk fungerer på en helt anden måde end nye huse. Her kan man ikke løse alt med rockwool og dampspærre tværtimod giver det store problemer som for eksempel skimmelsvamp, siger Marcelle Meier.
Den udfordring skal en gruppe af små og mellemstore sønderjyske virksomheder løse i fællesskab, når de samles på den første af to workshops om effektiv energirenovering den 9. januar 2014 i Sønderborg. Formålet er at udvikle nye metoder og produkter inden for energirenovering af bevaringsværdige bygninger.
Tænk langsigtet
På workshoppen i januar vil deltagerne blive stillet overfor nogle helt konkrete opgaver, der skal løses i tre kommunale bevaringsværdige bygninger, som Sønderborg Kommune stiller rådighed for projektet. På en efterfølgende workshop i marts skal løsningerne videreudvikles, og derefter skal de afprøves i praksis.
Deltagerne på workshoppen får hjælp af en række eksperter herunder Susie Frederiksen fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, Anders Brüel fra Realdania Byg og restaureringsarkitekt Marcelle Meier, der også gerne vil udfordre deltagerne på, hvornår det kan betale sig at energirenovere.
Grundtanken bag at energirenovere er jo rigtig god. Men nogle gange glemmer man at se mere langsigtet på tingene. For eksempel er der mange, der skifter gode gamle trævinduer ud, som ville kunne have holdt i måske 100 år, og erstatter dem med nye plasticvinduer, fordi de holder bedre på varmen. Men man glemmer helt at regne på, at nye energirigtige vinduer måske kun holder i 15 år. Og så har man i virkeligheden belastet miljøet mere ved at købe noget nyt, som skal produceres, transporteres og skiftes ud igen indenfor en kort årrække, siger hun.
-LA
