Sønderjyske byer får 22 tv-overvågningskameraer

Politiet sætter 14 kameraer op i Sønderborgs centrum, mens otte bliver sat op i centrum af Aabenraa. Det sker for at forebygge kriminalitet.

”Jeg er sikker på, at kameraerne får en præventiv virkning, der kan give mere tryghed og sikkerhed for borgerne, når de færdes i nattelivet”, pointerer borgmester Erik Lauritzen fra Sønderborg Kommune. Arkivfoto..

Opsætning af tv-overvågningen har til formål dels at forebygge, dels at bidrage til efterforskningen af kriminalitet. Initiativet er en del af Justitsministeriets handlingsplan ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” fra oktober 2019. Det er i denne sammenhæng Rigspolitiet, der er overordnet ansvarlig for opsætningen, ligesom det også er Rigspolitiet, der finansierer projektet.

Størst mulige effekt
Kameraerne bliver sat op efter en konkret politifaglig vurdering af, hvor de forventes at have den størst mulige effekt.

Kameraerne monteres således på steder, hvor der er en koncentration af barer, diskoteker, caféer og lignende, og hvor mennesker således også naturligt opholder sig på alle tider af døgnet.

”Tv-overvågningskameraerne er et supplement til den indsats, politiet allerede gør i dag. Vi vil således fortsat have patruljer på gaden og møde borgerne, hvor de færdes. Kameraerne kan både virke præventive samtidig med, at de udgør et vigtigt efterforskningsværktøj, hvis der opstår kriminalitet, og derved bidrage til trygheden i områderne”, fremhæver politidirektør Frits V. Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De 14 kameraer i Sønderborg sættes op i Store Rådhusgade, på Rådhustorvet og i den sydlige del af Perlegade.

De otte kameraer i Aabenraa sættes op ved rutebilstationen på Gasværksvej, på H.P. Hansensgade ved Markedspladsen og på Store Torv.

Der vil være tydelig skiltning i de områder, hvor der bliver sat kameraer op.

Borgmestrene er glade for tiltaget
Tiltaget er sket i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa kommuner.

Begge borgmestre roser tiltaget.

”Jeg ser frem til, at der sættes yderligere kameraer op i Sønderborgs centrum, som er et område med mange cafeer, restauranter og barer og derfor mange aften- og nattegæster. Jeg er sikker på, at kameraerne får en præventiv virkning, der kan give mere tryghed og sikkerhed for borgerne, når de færdes i nattelivet”, pointerer borgmester Erik Lauritzen fra Sønderborg Kommune.
Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, lægger også vægt på, at de nye kameraer øger borgernes oplevelse af tryghed.

Læs også: Synliggørelse af tyverisikring mindsker risikoen for indbrud i varebilen

”Jeg er glad for, at politiet tager det her skridt som et forebyggende tiltag, som har til formål at skabe øget tryghed for borgerne i Aabenraa. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde med politiet, så vi kan forebygge episoder, som dem vi så i bymidten i Aabenraa for et års tid siden”, fremhæver Jan Riber Jakobsen.

Ventes færdig i uge 45
Syd- og Sønderjyllands Politi forventer, at arbejdet med opsætningen er færdig i uge 45, med det forbehold, at den tekniske tidsplan holder, og at de endelige tilladelser (fra fx bygningsejerne, hvis kameraerne skal sættes op på private bygninger) er på plads.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i forvejen placeret tv-overvågningskameraer i Esbjergs centrum, i Sønderborgs centrum samt i Haderslevs centrum.

Se Justitsministeriets handlingsplan her.

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Denne artikel er del af et tema:

Tema om sikring & overvågning 2022

Relateret indhold

SystemHouse Solutions AB

Sponseret

SHS viser fuldt økosystem af adgangs- og sikkerhedsløsninger på The Security Event i Birmingham

Installator.dk

GK opruster på salg og styrker serviceforretningen

Annonce

Installator.dk

Dansk Solcelleforening skifter fokus

Installator.dk

Prischock: Overvejer energitillæg og elbiler

Installator.dk

Ønskeseddel til ny regering: Adgang til arbejdskraft, grøn omstilling og omkostninger i fokus

Installator.dk

Høje gaspriser kan koste 5.000 kr. mere for et standardhus

Installator.dk

Nu er hver femte personbil elektrisk

Installator.dk

Energinet: Elnettet skal udbygges hurtigt – men behovet ændrer sig konstant

Installator.dk

Brancheforening: Brug for national strategi for energilagring

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle