Sådan samler du hele varmepumpe løsningen med Samsung ClimateHub
Når varmepumpeteknologi møder smart styring, installations effektivitet og energiovervågning. Med Samsung ClimateHub sætter Well Air A/S en ny standard for luft-til-vand-installationer – og for, hvordan installatører kan samle komplette varmesystemer med maksimal driftssikkerhed og minimal montagetid.
Samsung ClimateHub - Alt-i-en hydro løsning. Foto: Well Air
Den komplette varmepumpeløsning
For professionelle installatører, energirådgivere og varmepumpemontører er tiden, hvor en varmepumpe blot var et produkt, forbi. I dag handler det om systemtænkning – at kombinere varme, varmtvandsproduktion og intelligent styring i ét samlet anlæg.
Her har Samsung ClimateHub vundet indpas som et af markedets mest gennemarbejdede “alt-i-én”-systemer. Den nye generation samler alle de hydrauliske komponenter, ekspansionsbeholder, 3-vejs ventiler og magnetitfiltre i én kompakt enhed. Det reducerer montagetiden markant og mindsker risikoen for fejl under installation.
“ClimateHub er skabt til installatørerne. Den samler alt, hvad du tidligere skulle bygge op i separate komponenter – nu i én fabriksmonteret, gennemtestet enhed. Det betyder hurtigere installation, færre tilpasninger og et mere stabilt anlæg for kunden,” fortæller Lasse Bonderup, direktør i Well Air A/S.
Samsung ClimateHub fås som mono eller split, og som 200 eller 260 liter. Foto: Well Air
Designet til enkel installation
Den nye ClimateHub fås både som tank-integreret Hydro Unit og som standard Hydro-enhed til tredjeparts varmtvandsbeholdere. Begge versioner er optimeret til hurtig montering. Quick Connection-systemet gør det muligt at løsne indvendige rør uden værktøj, og kontrolboksen er placeret, så teknikeren hurtigt kan tilgå styring og servicepunkter.
Magnetitfiltre og 3-vejs ventiler leveres som standard, og den to-zonede model har indbygget cirkulationspumpe og blandeventil, så installatøren slipper for at tilføje ekstra komponenter.
“Installatørerne sparer både tid og kompleksitet. Vi ser tydeligt, at montagetiden kan reduceres med op til 25 %, og samtidig er serviceadgangen blevet væsentligt forbedret,” siger Mathew Kortbek, salgschef hos Well Air A/S.
Læs mere om ClimateHub Mono her
Læs mere om ClimateHub Split her
AI Home-displayet – varmestyring gjort enkelt
Et af de mest markante skridt frem i den nye generation af Samsung ClimateHub er introduktionen af AI Home-displayet – en 7-tommer aftagelig touch farveskærm, der gør det muligt at overvåge og styre hele anlægget direkte fra teknikrummet.
Displayet viser i realtid energiforbrug, driftstilstand og vandtemperaturer. Brugeren kan planlægge tidsskemaer, ændre temperaturzoner og aktivere nød- eller ferieindstillinger. For installatører betyder det lettere idriftsættelse og fjernsupport – for slutbrugeren betyder det intuitiv kontrol og bedre overblik over energiforbruget.
“Det er ikke kun smart for slutkunden – det er smart for installatøren. Du kan levere et produkt, der giver mulighed for efterfølgende service og overvågning, og det åbner for nye forretningsmodeller,” forklarer Lasse Bonderup.
Informationer vises i et letlæseligt interface med dansk sprogunderstøttelse.
Samsung ClimateHub har farve touch display for nem betjening. Foto: Well Air
SmartThings – digital styring af varme og komfort
Samsung SmartThings-appen binder hele systemet sammen. Når ClimateHub er koblet op på Wi-Fi, kan brugeren eller teknikeren følge energiforbrug, temperaturer og driftshistorik direkte fra mobilen.
SmartThings gør det muligt at justere varmezoner, planlægge drift efter behov og aktivere AI Energy-tilstand, som automatisk optimerer forbruget ud fra brugsmønstre. For installatøren er fordelen klar:
- Hurtigere support uden fysisk tilstedeværelse
- Mulighed for fjernmonitorering og alarmer
- Mere tilfredse kunder og færre reklamationer
Samsung EHS Hydro benyttes ved tredjeparts tank. Foto: Well Air
Hydro-enheden – fleksibilitet til projekter uden integreret tank
Ikke alle projekter kræver en alt-i-én-løsning. I installationer, hvor pladsen er begrænset, eller hvor der ønskes separat varmtvandsbeholder, giver Samsung EHS Hydro-enheden en fleksibel løsning.
Hydro-enheden har samme styring, brugergrænseflade og servicevenlighed som ClimateHub – men i et mere kompakt design. Den kan kombineres med eksisterende beholdere og leveres i 1- eller 3-faset versioner.
Den forbedrede driftslogik sikrer effektiv afrimning uden at forstyrre varmeproduktionen, og energitabet er reduceret med op til 56 % takket være tre-lags isolering.
Samsung EHS tilbyder skalerbare løsninger til bolig og erhverv. Foto: Well Air
Kaskade Controller – styring af flere varmepumper
For større installationer, fx flerfamiliehuse, andelsboliger eller erhvervsbygninger, kan Samsung Kaskade Controlleren forbinde op til 8 udendørsenheder med en samlet kapacitet på 128 kW. Controlleren fordeler automatisk belastningen mellem enhederne, overvåger driften og optimerer effektiviteten.
Den 7-tommer store touch-skærm giver overblik over alle enheder i kaskadesystemet og viser energiforbrug, zonestatus og driftstilstande i realtid. Systemet kan tilmed kobles til SmartThings og EHS Cloud Service for avanceret overvågning.
“For professionelle installatører er det en løsning, der løfter varmepumpeteknologien op på bygningsniveau. Du får ikke bare ét anlæg, men et komplet system med fuld kontrol,” siger Mathew Kortbek.
Læs mere: Samsung Kaskade Controller
Fremtidens grønne installation
For de fleste i branchen står det klart: næste skridt i den grønne omstilling handler ikke kun om energieffektivitet, men også om digitalisering, service og data.
Med ClimateHub og Samsungs øvrige EHS-komponenter får installatøren et modulopbygget system, der både gør arbejdet lettere og kundens løsning mere bæredygtig og fremtidssikker.
“Vi oplever, at kunderne søger installatører, der kan levere komplette systemer – fra dimensionering, beregning, produkt og support til integration og drift. Det er dér, Well Air A/S og Samsung virkelig skiller sig ud,” afrunder Lasse Bonderup.
Well Air A/S er officiel dansk distributør af Samsung HVAC-løsninger. For mere information om Samsung ClimateHub og varmepumper besøg: https://wellair.dk/
Samsung ClimateHub og EHS Hydro. Foto: Well Air
