Sjællands største lynladestation er åbnet

Mandag eftermiddag kunne ladeoperatøren Clever officielt indvie Sjællands største åbne lynladestation i Køge. Både transportminister Trine Bramsen og Køges borgmester, Marie Stærke, var mødt op for at fejre indvielsen og for at dele deres tanker om fremtidens e-mobilitet.

De 16 lynladepunkter i Køge er kun begyndelsen på mange flere lynladepunkter over hele landet. Foto: Clever.

Der var god energi og grønne ambitioner i luften, da Danmarks førende ladeoperatør Clever mandag eftermiddag kunne klippe det grønne bånd og indvie Sjællands største åbne lynladestation, akkompagneret af transportminister Trine Bramsen, Køges borgmester Marie Stærke og energi- og fibernetkoncernen Andels adm. direktør Jesper Hjulmand.

Lynladestationen er udviklet i et organisk og modulært design i samarbejde med arkitektfirmaet Cobe, og med sine otte lynadestandere kan stationen på Servicevej 1 oplade 16 elbiler på samme tid, og på bare 15 minutter er det muligt at lade elbilen fuldt op, afhængigt af bilens evne til at lynlade. Dermed er stationen et skridt på vejen mod at sikre rigelig, relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur, når man er på farten:

”Der er for få lynladestationer i Danmark og for langt mellem de store stationer langs motorvejene. Det skaber kø og frustrationer, og det understøtter ikke Clevers formål om at accelerere skiftet fra olie til vedvarende energi for at skabe et bæredygtigt samfund. Det skal vi have ændret hurtigst muligt, og derfor er det glædeligt, at vi i dag kan indvie Sjællands største åbne lynladestation”, lød det fra Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller i åbningstalen.

LÆS OGSÅ: Samarbejde skal sikre ladestandere til ejendomsselskabs beboere

Øjnene er rettet mod Danmark

De 16 lynladepunkter i Køge er kun begyndelsen på mange flere lynladepunkter over hele landet, og flere ladeoperatører er således godt i gang med at imødekomme fremtidens ladebehov. Det skaber opmærksomhed uden for landets grænser, fortalte transportminister Trine Bramsen til indvielsen:

"Regeringens målsætning er, at der skal være 1 mio. grønne biler i 2030, og derfor er det afgørende, at danskerne kan lade på farten. De 16 lynladepunkter her i Køge er et stort skridt i netop den retning, og rundt om i landet er ladeoperatørerne med til at skubbe til den grønne omstilling ved at være modige og omsætte tanker til handling. Det er noget, der har fået udlandets opmærksomhed, og vi mærker tydeligt, at øjnene er rettet mod Danmark, når der skal hentes inspiration til at accelerere den grønne omstilling af transporten."

Med et stigende antal elbiler på vejene er der behov for flere lynadestationer som den i Køge – de kan nemlig rykke ved den grønne omstilling af transporten og til dem, der overvejer skiftet fra en fossilbil til en elbil, lød det fra Køges borgmester Marie Stærke:

”Området for elbiler har rykket sig helt vildt på meget kort tid, og vi oplever stor efterspørgsel på elladestandere. Derfor er der også brug for, at vi i kommunerne har et godt samarbejde med ladeoperatørerne, så udrulningen kan følge med efterspørgslen. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes med Clever, og jeg håber, at lynladestationen og dens unikke design kan være med til at give det lille skub der gør, at flere og flere med tiden vælger den grønne model, når der skal købes ny bil."

Lynladestationen i Køge er den tredje i rækken af mange, og det er Clevers ambition at opsætte flere end 400 lynladepunkter fordelt over hele landet inden udgangen af året. I de kommende måneder indvies lynladestationer i Esbjerg og Nørresundby, og inden længe indvies Danmarks største lynladestation i Odense med hele 28 lynladepunkter.

Skal lagre strøm fra vindmøller og solceller

Udover at være et vigtigt knudepunkt for elbilister på farten, er lynladestationen i Køge også et pilotprojekt med solceller og et kæmpebatteri på 1,2 MWh, som skal være med til at lagre noget af den strøm, der er i overskud i elnettet.

Pilotprojektet sker i samarbejde med teknologivirksomheden Hitachi Energy, og i fællesskab skal de to selskaber blive klogere på, hvordan man bedst muligt udnytter kæmpebatterier til at lagre uudnyttet strøm i elnettet og bl.a. bruge den til at oplade elbilerne. 

Går projektet godt, forventer Clever, at modellen skal bredes ud til hele landet, så operatørens større lynladestationer kan understøtte det grønne elnet.

-AKJ

Solar Danmark

Sponseret

INVITATION – Solar Blue Install Network

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

27.10.2025B.E.G.

Sponseret

Lys og transparens i Gelsenkirchens rådhus

27.10.2025Installator.dk

Elbilmessen fik stærk debut: Næsten 28.000 besøgte messen i Herning

27.10.2025Installator.dk

God ledelse og faglig stolthed vigtigere end løn

23.10.2025Alcadon ApS

Sponseret

"6 år, så ved man altså et og andet om fiber"

23.10.2025Installator.dk

Eltel opruster på gadebelysning – henter erfaren chef fra Andel Lumen

22.10.2025Wexøe A/S

Sponseret

Europamateriel

21.10.2025Alcadon ApS

Sponseret

Effektiv strømstyring starter med at vælge de rigtige PDU’er - DET skal der til...

21.10.2025Ecofoss/Green:ID

Sponseret

ECOFOSS – mere end en grossist inden for LED belysning

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Smart bygningsautomatik og KNX i praksis – fra lovkrav til intelligente løsninger

Fagteknisk eftermiddag i samarbejde med KNX Danmark og Energiforum Danmark

Dato

28.10.2025

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

ECIT Consulting A/S
Seminar
En lærerig dag med fokus på, hvordan Business Central skaber værdi

Vi inviterer til en inspirerende dag, hvor du får indsigt i, hvordan Business Central gennem moderne økonomistyring kan effektivisere og automatisere jeres drift – uanset hvilket system I bruger i dag.

Dato

29.10.2025

Sted

Aarhus

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Bygningskonstruktioner og energiforbrug i simple bygninger (Fag B)

Vil du rådgive boligejere om at spare på energien og energirenovere? KEA giver dig redskaberne.

Dato

29.10.2025

Tid

08:30

Sted

København NV

DTU
Efteruddannelse
Netværksforsvar og angrebshåndtering

Vil du lære det nyeste inden for trusler, sårbarhed og malware – og samtidig blive skarp på kryptografiske løsninger?

Dato

29.10.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

ECIT Consulting A/S
Seminar
En lærerig dag med fokus på, hvordan Business Central skaber værdi

Vi inviterer til en inspirerende dag, hvor du får indsigt i, hvordan Business Central gennem moderne økonomistyring kan effektivisere og automatisere jeres drift – uanset hvilket system I bruger i dag.

Dato

30.10.2025

Sted

København

DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

30.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup