Social dumping er stadig et problem

Til trods for, at det var ottende gang i år, at Arbejdstilsynet, SKAT og politiet var på fælles landsdækkende aktion mod social dumping, så er der stadig noget at komme efter for myndighederne.

I sidste uge gennemførte Arbejdstilsynet, SKAT og politiet en landsdækkende aktion, som var rettet mod udenlandske virksomheder inden for byggebranchen og det grønne område.

Arbejdstilsynet kontrollerede arbejdsmiljøforhold og anmeldelse til RUT, SKAT kiggede på moms- og skatteforhold, og politiet kontrollerede arbejds- og opholdstilladelser.

Mange overtrædelser
Arbejdstilsynet gennemførte i løbet af dagen 76 kontrolbesøg og gav i alt 83 reaktioner. Af disse var 66 reaktioner for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Desuden blev det konstateret, at 7 udenlandske virksomheder ikke var anmeldt korrekt i RUT. Disse sager vil nu blive vurderet nærmere med henblik på bødestraf.

Læs også: Snyd inden for byggebranchen afsløret

Det er ottende gang i år, at Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemfører en landsdækkende aktion, og der var også denne gang nok at tage fat på.

”Selvom vi både i det daglige arbejde og i forbindelse med aktioner har stort fokus på udenlandske virksomheder, så må vi desværre endnu engang konstatere, at der stadig er en del, der har problemer med at følge reglerne på det danske arbejdsmarked. På gårdagens aktion så vi både eksempler på, udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt korrekt, og virksomheden, hvor arbejdsforholdene var så farlige at vi straks måtte gribe ind.”, siger tilsynschef i Arbejdstilsynet Karsten Bach Christensen.

En anholdelse
I forbindelse med aktionen blev en ikke-EU-borger kortvarigt frihedsberøvet, mens hansarbejdsforhold blev undersøgt. Han blev løsladt, da det viste sig, at alt var i orden. Derudover blev 4 udlændinge sigtet for ikke at have været i besiddelse af de fornødne identitetspapirer.

Aktionen var den ottende af årets otte landsdækkende aktioner mod social dumping. Dertil følger 24 regionale aktioner. Indsatsen mod social dumping er en del af udmøntningen af regeringens aftale med Enhedslisten om at styrke indsatsen mod social dumping.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle