Solceller kan øge risikoen for brandspredning på flade tage

Solcellepaneler monteret på flade tage kan give brandspredning i mellemrummet mellem tag og panel. Jens Steemann Kristensen, som har skrevet ph.d.-afhandling om problematikken, opfordrer Bolig- og Planstyrelsen til at komme på banen med nye krav.

”Sammen med et malaysisk team har jeg beregnet, at der opstår 29 brande – små såvel som store – per gigawatt kapacitet. 67 procent af brandene er relateret til komponenter i solcellepanelerne”, fortæller Jens Steemann Kristensen. Arkivfoto..

Den europæiske afhængighed af russisk gas har fået EU til at se sollyset. Som en del af strategien REPowerEU skal der være etableret 320 GW (gigawatt) ny solenergi senest i 2025, hvilket er mere end det dobbelte af i dag, og næsten 600 GW senest i 2030. Det oplyser Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).

En stor andel af de GW skal etableres på tage på kommercielle og offentlige bygninger. Ja, faktisk er det et EU-krav, at alle offentlige bygninger med et egnet tag over 250 m2 skal have solcellepaneler senest i 2027.

Problemet er bare, at solcellepaneler monteret på de flade tage, som kommercielle og offentlige bygninger typisk har, skaber en risiko for brandspredning, som ikke eksisterer uden solcellepanelerne. Det oplyser DBI med basis af forskningsarbejde udført af Jens Steemann Kristensen.

Læs også: Sønderjyske byer får 22 tv-overvågningskameraer

”Med udgangspunkt i de nuværende testmetoder er en tagkonstruktion uden solcellepaneler designet, så den ikke kan forårsage spredning af brand. Når der installeres solcellepaneler på taget, skabes der imidlertid et hulrum mellem den eksisterende tagkonstruktion og bagsiden af solcellepanelerne, så brandspredning muliggøres i tilfælde af antændelse. Dermed kan branden sprede sig via taget og tilsidesætte fundamentale krav til brandsikkerhed i byggeriet”, forklarer Jens Steemann Kristensen. Han er Research Consultant hos DBI og har skrevet ph.d.-afhandling om problematikken på The University of Edinburgh.

Brandspredning på tværs
Som udgangspunkt er det ikke solcellepanelerne, der antændes og fører til brandspredningen, fordi de som regel har det termisk stabile fluoropolymer på bagsiden. Derimod afbøjer bagsiden flammerne og øger dermed varmestrålingen til tagkonstruktionen, som kan frigive en kritisk koncentration af brandbare pyrolysegasser, som kan forårsage brandspredning. Noget, som Jens Steemann Kristensen har dokumenteret i adskillige brandtests, ligesom der også er talrige eksempler på det i udlandet. For eksempel udbrød der i foråret en voldsom brand på taget af videnformidlingscenteret ’We The Curious’ i Bristol i England, hvor branden spredte sig under solcellepanelerne på taget.

”I 2017 gik der ild i en truck i en stor lagerbygning i Norge. Branden brød gennem taget, hvor den spredte sig fra en brandsektion til en anden under solcellepanelerne”, siger Jens Steemann Kristensen, som betegner den antændelseskilde som atypisk, fordi det som oftest er komponenter relateret til solcellesystemet, der skaber en lysbue.

Læs også: Skræm tyvene væk og spar penge på elregningen

”Sammen med et malaysisk team har jeg beregnet, at der opstår 29 brande – små såvel som store – per gigawatt kapacitet. 67 procent af brandene er relateret til komponenter i solcellepanelerne, og 33 procent er relateret til eksterne antændelseskilder”, fortæller Jens Steemann Kristensen og nævner, at beregningen kun er baseret på en særdeles begrænset mængde data, hvorfor beregningerne betragtes som det bedst mulige forsøg på at kvantificere problematikken.

Ingen testmetoder
På baggrund af EU’s strategi for mere solenergi ser medlemslandene – herunder Danmark – således ind i en fremtid med potentielt flere tagbrande på grund af solcelleanlæg. Så hvad er løsningen? Jens Steemann Kristensen opremser en række mulige tiltag:

• Større afstand mellem tag og solcellepaneler,
• bedre brandsikring af tagkonstruktionen,
• brandbælter mellem solcelleøerne,
• øget uddannelseskrav til montører af solcelleanlæg, etc.

Men i dansk regi appellerer han først og fremmest til, at Bolig- og Planstyrelsen kommer på banen.

”De nuværende testmetoder tager ikke højde for, hvordan installationen af bygningspåmonterede solceller – Building Applied Photovoltaics, BAPV – påvirker branddynamikken på store tagkonstruktioner, da solcellepanelerne ikke betragtes som en del af bygningen, men snarere en add-on-teknologi”, siger Jens Steemann Kristensen og fortsætter:

”Der er nok nogle brandrådgivere, som kender til problematikken, men de kan vide nok så meget. Hvis ikke der er krav fra myndighedernes side, og byggeriet er i overensstemmelse med gældende lovgivning, er spørgsmålet, hvor stor interesse bygherre har i at gøre noget ved det”.

Som det er i øjeblikket, havner monteringen af solcelleanlæg på flade tage i ingenmandsland.

”Det er to verdener, som støder sammen. Byggebranchen og elektronikbranchen skal arbejde sammen. Hvem har ansvaret for at lave de standarder? Er det byggefolkene, som vil sige, at det jo ikke har noget at gøre med deres byggerier, eller er det elektronikfolkene, som vil sige, at der jo ikke er noget galt med deres produkter”, siger Jens Steemann Kristensen og understreger, hvorfor problematikken kræver regulering fra centralt hold:

”Elektronikbranchen har lavet en standard, som man tester solcellepaneler efter. Testmetoden undersøger brandspredning på tagkonstruktioner kombineret med solcellepaneler, hvilket jo er netop det, der er behov for. Men det sker med en ikke-brandbar tagbeklædning, som dermed ikke er repræsentativ for et fladt tag.

Lyt til podcasten Fire Science Show

Hvis du vil vide mere om brandspredning under solcellepaneler, kan du lytte til podcasten ‘Fire Science Show’ på firescienceshow.com. I afsnit 60 med titlen ‘How PV panels change the fire behaviour of roofs’ bliver Jens Steemann Kristensen interviewet om problematikken.
 

Privatboliger er ikke et problem
De stigende elpriser har fået interessen for private solcelleanlæg til at eksplodere, men ifølge Jens Steemann Kristensen bør det ikke vække samme bekymring som store anlæg på flade tage på kommercielle og offentlige bygninger. Dels bliver mange af de private solcelleanlæg monteret på tage beklædt med tegl eller cementtagsten, dels er risikoen for antændelse mindre.

”Sandsynligheden for antændelse hænger sammen med antallet af komponenter i solcelleinstallationen. I en stor solcelleinstallation har man signifikant flere komponenter”, siger Jens Steemann Kristensen og uddyber:

”Hyppigheden er en funktion af kapacitet og ikke en funktion af anlæg. Så det betyder, at sandsynligheden er væsentlig mindre med færre komponenter. Når det er sagt, så bør man være opmærksom på hvilke krav, der stilles til installation af de enkelte komponenter. For eksempel bør inverteren ikke installeres i direkte sollys, i fugtige opgivelser eller på et brandbart materiale”.

Bolig- og Planstyrelsen afviser
DBI har forelagt opfordringen til yderligere regulering for Bolig- og Planstyrelsen, og Styrelsen svarer følgende:

”Bygningsreglementet tager i dag allerede højde for, at der ikke må ske brandspredning mellem brandmæssige enheder i den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats, samt at det nødvendige slukningsarbejde skal kunne gennemføres. Af bygningsreglements vejledning fremgår det desuden, at elementer, der i tilfælde af brand kan udgøre en fare, hvis fastholdelsessystemet svigter, skal fastholdes brandmæssigt forsvarligt. Det er Styrelsens vurdering, at solcellepaneler er omfattet af ovenstående, hvorfor der ikke ses behov for yderligere regulering på området”.

Niko-Servodan A/S

Sponseret

Har du en forældet smart home installation? Konverter nemt til Niko Home Control

SG Armaturen A/S

Sponseret

Junistar Bio

Denne artikel er del af et tema:

Tema om sikring & overvågning 2022

Relateret indhold

24.04.2024Installator.dk

AURA leverer rekordresultat på driften i jubilæumsår

24.04.2024Installator.dk

Fjernvarme-formand trækker sig efter skandale

19.04.2024BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Nu kan arbejdstøjet selv ringe efter hjælp!

05.04.2024SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Opsigtsvækkende nyheder præsenteres på Birmingham Security Expo 2024

05.04.2024Installator.dk

Boom i brandtjek for etageboliger - og det vrimler med fejl

26.03.2024Avidenz A/S

Sponseret

Digitaliser arbejdsmiljøet, og spar tid

07.03.2024Installator.dk

Brandlukninger – det behøver ikke at være så svært

07.03.2024Installator.dk

Bravida opkøber sikringsaktiviteter fra Nordisk Sikring

Jobmarked

Se alle

GN Belysning A/S

Salgskonsulent til el-installatører, Sjælland og øerne

Vi søger en engageret og erfaren salgskonsulent, der får ansvaret for at udvikle salget og kunderelationerne på Sjælland og øerne.

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Zealand - Erhvervsakademi Sjælland

Vi søger en dygtig underviser til vores VVS-installatøruddannelse

Har du en passion for VVS-faget og brænder du for at udvikle og formidle din faglige viden? Så er der en spændende mulighed for at blive en del af Zealands team i Slagelse. Vi søger en dygtig adjunkt eller lektor til vores VVS-installatøruddannelse, som udbydes både som fuldtidsstudie og som efteruddannelse i Slagelse.

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

02.05.2024

METRO THERM A/S

Vi søger en Key Account Manager til vores varmepumpeteam

Har du forstand på varmepumper? Og trives du på landevejen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Key Account Manager hos METRO THERM.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Solar Danmark

Intern sælger El

Trives du med en alsidig hverdag, hvor du samtidig kan være en del af et stærkt og dynamisk salgsteam som har den gode kundeoplevelse i fokus? Har du fagligheden i orden samt teknisk flair, og kan du yde god og professionel rådgivning inden for tekniske/elmæssige løsninger? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

11.05.2024

ABB A/S

Projektleder inden for el-infrastruktur

Tag dit næste karriereskridt hos ABB sammen med et globalt team, der giver energi til transformationen af vores samfund og industri for at opnå en mere produktiv, bæredygtig fremtid. I ABB har vi et klart mål om at udbrede diversitet og inklusion både når det gælder: køn, LGBTQ+, handikap, etnicitet og alder. Sammen er vi startet på en rejse, hvor vi allesammen både individuelt og sammen hylder og hilser individuelle forskelle velkommen.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

16.05.2024

Energi360

Salgsteknisk konsulent

Energi360 søger salgstekniske konsulenter med el eller VVS teknisk baggrund til både øst/vest Danmark.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

09.05.2024

ABB A/S

Senior Hardware Engineer – control panels for automation

Take your next career step at ABB with a global team that is energizing the transformation of society and industry to achieve a more productive, sustainable future.

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Banedanmark

Bliv sportekniker i Banedanmark

Trives du i det fri, og vil du være med til at vedligeholde Banedanmarks jernbanespor?

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Solar Danmark

Account Manager til El-Installatørsalg

Er du drevet af salg og kan skabe langvarige kunderelationer? Vil du være en del af et succesfuldt team af eksterne og interne salgskonsulenter inden for el, i en stilling som du selv er med til at forme? Så har vi muligvis jobbet til dig, som Account Manager el-Installatørsalg.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

06.05.2024

Solar Danmark

Projektleder med teknisk erfaring

Du har nu muligheden for et alsidigt job, hvor du bidrager til den grønne omstilling. Som projektleder i Solar Industrial Solutions vil du være en del af projekter med mange samarbejdsflader både nationalt og internationalt. Du gør en forskel for vores kunder ved at hjælpe dem i hele salgs- og implementeringsprocessen.

Område

Hele landet

Ansøgningsfrist

24.04.2024

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Kursus
Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier

Få kompetencerne til at håndtere det korrekte valg af materialer ifm. forskellige typer af konstruktioner.

Dato

08.02.2024

Sted

Hellerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Kursus
ENERGIKONSULENT 2 - FLERFAMILIEHUSE OG ERHVERV

Uddannelsen til energikonsulent i flerfamilie og erhverv certificerer dig til at kunne energimærke alle typer bygninger.

Dato

10.04.2024

Sted

Hellerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Kursus
Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen

På modulet Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen lærer du at vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere.

Dato

11.04.2024

Sted

Hellerup

Danvak
Kursus
CTS-anlæg. Konstruktion, installation og drift

Med korrekt anvendelse af CTS/BMS-systemer kan bygningsejere/driftsfolk, smart og innovativt, sikre den danske målsætning om en CO2-reduktion på 70% i 2030.

Dato

25.04.2024

Tid

08:00

Sted

Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

Danvak
Kursus
Commissioning

Vi oplever, at der er et stigende behov for færdigheder inden for dette felt i forbindelse med kravsspecifikation, projektering, opførelse, aflevering og drift af byggerier i Danmark.

Dato

29.04.2024

Tid

08:00

Sted

Trinity Hotel & Konference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia

RIB Software
Kursus
Skal du nå at have en af de sidste pladser på vores Facility Management kursus?

Mange områder inden for både byggeri og drift bliver i stigende grad digitaliseret og FM er ingen undtagelse - er du klar til at varetage dette?

Dato

29.04.2024

Tid

08:00

Sted

Tivoli Hotel i København