Spjald Skole sparer strøm og får bedre lys med ny LED-løsning fra LEDVANCE
Et slidt lysanlæg og udgåede rørarmaturer blev startskuddet til en større opgradering på Spjald Skole. Nu har skolen fået moderne LED-belysning med høj visuel komfort og styring via DALI – og en markant energibesparelse på over 20 000 kWh årligt.
Foto: Ledvance
Vores løsning
Når lyset ikke længere fungerer efter hensigten – hverken teknisk eller energimæssigt – er det tid til fornyelse. På Spjald Skole blev der valgt en komplet LED-løsning fra LEDVANCE, tilpasset både bygningsstruktur og brugssituation.
Foto: Ledvance
I klasselokalerne er der installeret DALI-styrede panelarmaturer med lav blænding (UGR < 19), som sikrer jævn belysning og visuel komfort i undervisningen.
Foto: Ledvance
” I skolens aula er der monteret Indiviled-armaturer, der med deres Indiviled-optik og Ra 90 giver et behageligt, ensartet lyd til fællesaktiviteter, samlinger og hverdagsbrug. Indiviled er en del af EVERLOOP fra LEDVANCE. Det betyder, at enkeltdelene kan udskiftes og/eller opgraderes løbende uden at skulle skifte hele armaturet. På den måde får armaturet en meget lang levetid.”
Foto: Ledvance
I gymnastiksalen er der valgt boldsikrede Low Bay-armaturer, der er designet til fysisk krævende miljøer og sikrer høj lysstyrke og driftssikkerhed.
Foto: Ledvance
Foto: Ledvance
Depoterne er belyst med robuste Surface Circular-armaturer, og i omklædningsrummene er der anvendt Panel Protect med IP54-beskyttelse.
Installationen blev udført af Jens Byskov El i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes ejendomskontor.
Fordelene
Når en skole investerer i ny belysning, handler det ikke kun om strømforbrug – men om arbejdsmiljø, fleksibilitet og langsigtet drift.
Spjald Skole har opnået:
- En dokumenteret besparelse på over 20 000 kWh om året
- Et forbedret lysmiljø uden blænding – med mulighed for tilpasning via DALI
- Lavere vedligehold og lang levetid på armaturerne
- Overholdelse af EN12464-standarden for belysning i læringsmiljøer
Alt sammen med blik for både økonomi og hverdagens funktionalitet.
Resultatet
Med LEDVANCE-løsningen har Spjald Skole fået mere end en energirenovering – de har fået lys, der passer til undervisning, fællesskab og fysisk aktivitet.
Belysningen i klasselokalerne er ensartet og behagelig. Aulaen fremstår indbydende og velbelyst, og i gymnastiksalen er robustheden tænkt med hele vejen.
Samtidig giver DALI-funktionaliteten mulighed for intelligent styring og tilpasning i fremtiden – uden behov for ombygning eller ekstra kabling.
Fakta:
Besparelse: > 20 000 kWh/år + CO₂-reduktion
Visuel komfort: UGR < 19, Ra 90, jævn lysfordeling
Styring: DALI – sensorklar og fremtidssikret
Produkter: Panel, IndiviLED, Low Bay, Surface Circular, Panel Protect
Installatør: Jens Byskov El / Peter Byskov
Standard: EN 12464 – krav til læringsmiljøer