Styr alle ’radiatorventiler’ med Belimos nye motor
Energieffektiv styring af alle lineære ventiler med M30x1,5 gevind
Foto: Belimo A/S
Der sidder mange af dem rundt omkring: Små lineære ventiler til regulering og on/off-lukning af radiatorer, køle- og varmebafler og meget mere. Nu lancerer Belimo en ny, pålidelig motor til at styre dem.
Fleksibel og nem at montere
Den nye CV-motor fra Belimo er skabt til at styre små ’radiatorventiler’. CV-motoren passer til alle fabrikater – blot de har M30x1,5 gevind. Det fleksible beslag, der hører til CV-motoren, tilpasses nemt forskellige slaglængder, spindler m.m. Vel at mærke uden brug af værktøj. Montering, tilpasning og indstilling er nemt, værktøjsfrit og hurtigt. Og det er også muligt at koble CV motoren til bygningens BMS-system med almindelig bus-kommunikation, Modbus og BACnet.
Genbrugelig og langtidsholdbar løsning
Belimo CV-motoren er en pålidelig og langtidsholdbar løsning. Den er i sædvanlig høj Belimo-kvalitet, så den er pålidelig mange år fremover. Med garanti de første fem år. Det fleksible beslag betyder også, at hvis ventilen skal udskiftes om nogle år, kan du bruge samme motor til at styre den nye. Når blot den nye ventil også har M30x1,5 gevind. Uanset om det er en pålidelig Belimo-ventil eller fra et helt tredje fabrikat.
Energieffektiv elektrisk motor
Ventilmotorer fra Belimo er elektriske, og dermed langt mere energieffektive end termiske og elektrotermiske aktuatorer. Det giver en betydeligt lavere energiregning – især hvis du har et system med mange ventiler og motorer. CV-motoren fås i en række varianter alt efter hvilken spænding og bus-protokol, du skal bruge. Belimos tekniske support er altid klar til at hjælpe med at vælge den rette. Læs mere om den nye CV-motor på belimo.dk