TAC nu officiel del af Schneider Electric
Den 1. oktober skiftede TAC navn, og er nu Buildings Business i Schneider Electric.
TAC har netop skiftet navn og kommer nu til at udgøre hjørnestenen i Buildings, der er ét af de fire forretningsområder i Schneider Electric, som er global specialist i energioptimering. Navneskiftet sker som et synligt resultat af en global strategi om at sikre Schneider Electrics position som den globale specialist i energy management. Desuden markerer navneskiftet Schneider Electric som ét brand. Integrationen med Schneider Electric har stået på siden 2003, hvor TAC blev en del af den globale koncern med 114.000 medarbejdere heraf 8.500 i TAC- regi. Det kan umiddelbart virke som Business as usual for kunder og medarbejdere, når man ser bort fra ny skiltning, logo og alle de øvrige ting der følger i kølvandet på et navneskifte. Men navneskiftet er også en proces med det strategiske og forretningsmæssige formål at udnytte den samlede viden i Schneider Electric koncernen endnu bedre:
Vi kan trække på hele Schneider Electrics ekspertise og derigennem få en bedre sammenhæng imellem vores løsninger og produkter fra Schneider Electrics øvrige forretningsområder, som dog stadig vil blive leveret gennem de respektive salgskanaler. I Buildings Business har vi hidtil haft fokus på at tilbyde energi-, sikrings- og indeklimaløsninger til vores kunder. Og i praksis har vi også tidligere tilbudt løsninger, hvor produkter fra Schneider Electrics øvrige forretningsområder har indgået, men vi bliver nu endnu bedre til at tænke dem ind i helhedsorienterede, integrerede og intelligente bygningsløsninger, der resulterer i øget komfort og lønsomhed for vores kunder, siger Jeppe Rasmussen, der nu er administrerende direktør i Schneider Electric Buildings Denmark A/S, efter at have haft samme position i TAC A/S gennem et par år.
www.installator.dk/branchen