Tekniq: Stigende fokus på indtjening hos teknikentreprenører

Hos landets teknikentreprenører stiger omsætningen, og aktiviteten er høj – men det er ikke alle steder, at indtjeningen følger med. Derfor har teknikentreprenørerne skærpet opsynet med bundlinjen, vurderer Tekniqs adm. direktør.

Flere entreprenørvirksomheder har i højere grad fokus på at foretage kritiske vurderinger af, om entreprise, der giver omsætning, også vil give indtjening..

Ifølge Niels Jørgen Hansen, der er adm. direktør i Tekniq, er der mange steder i entreprenørbranchen fokus på at forvandle stigende omsætning til bedre bundlinje.

Således kunne man i Licitationen i januar læse, at teknikentreprenørerne Kemp & Lauritzen og Bravida i højere grad vil fokusere på at være selektive, når de afgiver tilbud i fremtiden.

Ifølge Niels Jørgen Hansen er der et generelt stigende fokus på at foretage kritiske vurderinger af, om entreprise, der giver omsætning, også vil give indtjening:

”Og det er der også behov for. Det er ikke alle regnskaber, der har været lige prangende”, siger han til Licitationen og peger på, at øget konkurrence er en af de faktorer, der bør tages højde for, når man har med teknikentreprise at gøre.

Læs også: Bravida Danmark køber sjællandsk entreprenørvirksomhed

”Det gælder både internt blandt de danske teknikentreprenører og fra udlandet, hvorfor flere viser interesse for det danske marked”, siger Niels Jørgen Hansen til Licitationen.

I forbindelse med den øgede konkurrence foreslår han, at teknikentreprenørerne i højere grad bør blive bedre til at planlægge i samspil med rådgiver og bygherre.

Forventer øget vækst
Hos Tekniq forventer man en vækst i aktiviteten på ca. fire procent fra i år og frem til år 2019.

”Der er fremgang på de offentlige projekter, mens vi kan håbe på, at der kommer mere gang i erhvervsinvesteringerne. Det høje offentlige forbrug kommer ikke til at vare ved, og det er erhvervsinvesteringer, der skal danne grundlag for en mere stabil og langsigtet vækst", siger Niels Jørgen Hansen til Licitationen.

- EL

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle