KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Efteruddannelse

Tidstypiske bygninger og konstruktioner

Vil du renovere bygninger fra forskellige perioder i historien? Så få redskaberne til at håndtere de tidstypiske udfordringer.

Kategori

Efteruddannelse

Sted

Hellerup + Online

Start dato

16. september 2025 kl. 08:30

Slut dato

24. november 2025 kl. 20:30

Foto: KEA

Efter forløbet kan du forudse, hvilke udfordringer der kan opstå, når du skal renovere et byggeri fra en bestemt periode. På den måde bliver dine renoveringer mere effektive, og du undgår at begå fejl, som i værste fald kan medføre en skade på en bevaringsværdig bygning.

Du bliver klædt på til at forstå forskellige tiders arkitektur, byggeskik, materialer og konstruktioner. Med de færdigheder kan du genkende bygninger fra forskellige stilhistoriske perioder og minimere risikoen for ubehagelige overraskelser undervejs.

Ikke mindst lærer du at forstå, hvornår nye teknologier og gamle bygninger er svære eller umulige at forene. Og du får redskaber til at genkende tidstypiske skader, så du kan udbedre dem på den rigtige måde.

Indhold på faget

På faget vil du lære at:

  • Vurdere, hvornår et byggeri er bevaringsværdigt og hvorfor
  • Genkende og forstå nutidig energibesparende byggeri og konstruktioner
  • Placere en bygning i en stilhistorisk periode ved at se på arkitektur og konstruktioner
  • Inddrage din viden om nutidig og ældre byggeskik i renoveringsprojekter
  • Forstå tidstypiske skader i byggeri fra forskellige tidsperioder
  • Vurdere gamle og nye materialers anvendelse i byggeri
  • Forstå problemer, som kan opstå, når man implementerer ny teknologi i ældre byggeri

Læs mere

Praktisk info

Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.

Målgruppe

Faget er for dig, som arbejder i bygge- og anlægsbranchen, og som ønsker en dybere forståelse for tidstypiske bygninger og konstruktioner, og hvilke udfordringer der kan opstå, når bevaringsværdige byggerier skal renoveres.

Undervisning

Undervisningen på faget foregår primært gennem klasseundervisning, hvor fagstoffet gennemgås efterfulgt af opgaver, cases og øvelser, der understøtter stoffet.

Da faget har et praktisk udgangspunkt, er det vigtigt, at du deltager aktivt i undervisningen med dine egne erfaringer både i plenum, men også i gruppearbejde.

Undervisning på uddannelsen

Undervisningen på akademiuddannelsen i Byggeteknologi tilrettelægges generelt, så du kan passe et arbejde ved siden af studierne. KEA lægger vægt på, at du skal opleve vores undervisningsforløb som fleksible. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at en del af undervisningen foregår om aftenen.

Undervisningen på uddannelsen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som du kan relatere til dit job. Det betyder, at du kan udvikle dig i dit professionelle arbejdsliv, samtidig med du læser på uddannelsen. Du vil opdage, at du kan bygge oven på din egen erfaring, opdage nye vinkler sammen med medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden straks, du er tilbage på jobbet.

Varighed

Et fag på 5 ECTS har typisk 4 undervisningsgange og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.

På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange, der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængigt af om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.

Niveau

Modulet hører under Akademiuddannelsen i Byggeteknologi. Uddannelsen er på akademi-niveau.

Akademiuddannelser er korte videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.

Tilmeldingsfrist

Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.

Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.

Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt. 

Økonomisk tilskud

Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.

Læs mere om Økonomisk tilskud

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.