Tvister og retssager truer pressede håndværksmestrer

Travlhed og manglende materialer kan føre til flere retslige tvister mellem håndværkere og kunder. Forsikringsfirmaet Alm. Brand oplever en stigning i salget af retshjælpsforsikringer særligt blandt håndværksmestre og hotel– og restaurationsbranchen.

Hver tredje nytegnede retshjælpsforsikring er tegnet af en håndværkermester. Foto: Alm. Brand Forsikring.

Når det går hurtigt, og materialerne ikke altid når frem i tide, eller de forkerte materialer leveres, stiger risikoen for et retsligt efterspil. Derfor sikrer flere håndværkere sig med en såkaldt retshjælpsforsikring, der dækker sagsomkostningerne i tilfælde af en retslig tvist med en kunde.

I forsikringsfirmaet Alm. Brand er antallet af retshjælpsforsikringer til nye erhvervskunder steget med ca. 80 pct siden juni. Og det er særligt håndværkere samt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, der garderer sig mod tvister og retssager. Hver tredje nytegnede retshjælpsforsikring er således tegnet af en håndværksmester.

Stor travlhed kombineret med den rekordstore mangel på arbejdskraft har især fået bygge- og hotelbranchen til at forsikre sig mod uforudsete situationer, der kan føre til tvister og retssager.

”Mange håndværkere har travlt, og det er positivt. Men de oplever også en stigende usikkerhed, da flere mangler hænder og er usikre på, hvorvidt de kan følge med efterspørgslen. Vi forstår deres udfordringer og vigtigheden af at være ordentligt dækket, hvis uheldet er ude,” siger Lars Braune, direktør i Alm. Brand for Produkt, Pris og portefølje i Forsikring Erhverv.

Stigning i mangelsindsigelser ved håndværkerarbejde
Og meget tyder på, at de mange håndværksmestre har gjort klogt i at tegne en retshjælpsforsikring. Flere har således allerede haft behov for at anvende den.

”Vi oplever en generel stigning af sager i forhold til mangelsindsigelser ved håndværkarbejde. Som håndværksmester kan det lede til store økonomiske tab, hvis der både er forsinkelser i byggeriet og man selv skal dækker de udgifter, der er forbundet med en privat retssag. Her hjælper vores retshjælpsforsikring,” siger Lars Braune.

Retshjælpsforsikringen dækker fortsat de sagsomkostninger, der er forbundet med visse rets- eller voldgiftssager. Kunderne tilkøber typisk forsikringen i tilknytning til en vanlig erhvervsforsikring, men forsikringen kan også tegnes separat fra øvrige forsikringer.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdsmiljøkonsulenter med teknisk baggrund

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle