Uddannelsesfusion muliggør samarbejde mellem studerende fra forskellige fag

Når en del af Region Syddanmarks fremtidige el-installatører i starten af september indfinder sig i undervisningslokalerne, er det inden for rammerne af en ny uddannelsesinstitution, der også rummer sygeplejerske- og læreruddannelser.

Målet med fusionen er at få dimittender, der kan forsyne virksomheder og offentlige institutioner med ny viden og perspektiver, der går på tværs af uddannelserne. Foto: UCL. .

Fra den første august er Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt fusioneret, og dermed bliver uddannelser som bygningskonstruktør og el-installatør at finde sammen med uddannelser til eksempelvis sygeplejerske og folkeskolelærer.

Etableringen af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samler 41 uddannelser, 10.000 studerende og mere end 1.000 ansatte i Danmarks syvende største uddannelsesinstitution.

Innovation på tværs af sektorer
Fusionen åbner op for nye samarbejder mellem uddannelser målrettet det private og det offentlige. Målet er dimittender, der kan forsyne virksomheder og offentlige institutioner med ny viden og perspektiver, der går på tværs af uddannelserne.

Her kunne et eksempel være projekter, der ser på, hvorvidt studerende inden for byggeriet sammen med sygeplejestuderende kan byde ind med nye perspektiver på, hvordan man bedst udfører fremtidens byggeri inden for sundhedsvæsenet.

Stærkere sammen
Erhvervsmanden Peter Zinck er ny formand for bestyrelsen i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og han ser mange muligheder i sammenlægningen, der bringer de store velfærdsuddannelser fra professionshøjskolen i nærkontakt med de lidt mindre, men erhvervsnære uddannelser fra erhvervsakademiet.

”Opgaver i det offentlige og private lapper mere og mere over, og derfor skal vi også som videregående uddannelsesinstitution uddanne medarbejdere, som har kompetencer til at samarbejde på tværs af sektorer”, siger Peter Zinck.

Flere muskler til udvikling og projekter
Ved at slå kræfterne sammen forventer UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole at få flere muskler til at etablere nye uddannelser og skabe endnu bedre betingelser for, at studerende og medarbejdere i samarbejde med omverdenen kommer med løsninger, der gør en forskel i virkeligheden.

- JKK

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Ny segmentdirektør for EL i Lemvigh-Müller

Installator.dk

El & Teknik 2026 sætter ny besøgsrekord

Installator.dk

InstallatørGruppen fortsætter sit opkøbstogt

Installator.dk

Nekrolog: Per Alberg

Installator.dk

Digitalisering som drivkraft: Sådan har teknologi løftet installationsbranchen

Installator.dk

Nordic Solar presset af solmarkedet – skifter strategi mod batterier

Installator.dk

Nye testfaciliteter skal styrke sikkerheden omkring batterier

Installator.dk

El & Teknik 2026: Stigende efterspørgsel på solceller og batterier

Installator.dk

Nyt netværk skal styrke belysning og grøn omstilling

Installator.dk

Nordelektro ud med underskud: Var i frit fald – men er nu stabiliseret

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle