Unikt vedvarende energianlæg indviet

Brønderslev Forsynings nye energianlæg, som har kostet 330 millioner kroner, er nu klar til at producere bæredygtig varme og strøm ved hjælp af et højteknologisk solenergisystem udviklet af Aalborg CSP.

Anlægget i Brønderslev er ifølge Aalborg CSP verdens første CSP-system kombineret med et biomasse-ORC-anlæg. PR-foto. .

Omlægningen fra traditionelle energikilder, som eksempelvis naturgas, til mere grøn energi er et naturligt skridt for det danske fjernvarmemarked, hvor de fleste anlæg normalt skifter til solenergi eller biomasse.

Men i Brønderslev er man mere ambitiøse og har derfor valgt en langt mere innovativ energiløsning, som – via kombination af flere teknologier – nu producerer både varme og strøm.

Den valgte løsning i Brønderslev er ifølge Aalborg CSP det første kraftvarmeanlæg i verden, der kombinerer koncentreret solenergi (CSP) med en biomassekedel, som, samlet og via en avanceret organic rankine cycle (ORC), omsætter energien til både el og fjernvarme.

Den innovative teknologi sikrer Brønderslev Forsyning en rekordhøj effektivitet, lavere energipriser og en langtidssikret og ren energiløsning, hvor man ikke længere er afhængig af de skiftende priser på traditionelle brændstoffer. Løsningen bidrager desuden til, at byen reducerer sin udledning af CO2 med mere end 25.000 tons.

Det epokegørende energianlæg blev officielt indviet den 19. marts af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og bestyrelsesformand i EUDP, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, Ann-Dorthea Larsen deltog også i åbningen.

”Hos Aalborg CSP er vi stolte over at være med i dette banebrydende energiprojekt, som vi betragter som endnu et eksempel på, hvordan innovative danske teknologier har potentiale til at booste den nødvendige omlægning fra konventionelle til vedvarende energikilder”, siger Jes Donneborg, divisionsdirektør i Aalborg CSP, og tilføjer:

”Tiden rinder snart ud for gas- og kulkraftværker. Derfor mener vi, at Brønderslev Forsynings innovative og dokumenterede energiløsning kan hjælpe globale markeder med at løse fremtidens behov for vedvarende energi. Et godt eksempel er Kina, som har et stort behov for innovative fjernvarmeløsninger”.

Det nye bæredygtige og avancerede CSP-anlæg fra Aalborg CSP har et belysningsareal på 26.929 m2 og har med stor succes produceret varme i Brønderslev siden slutningen af 2016. Med idriftsættelsen af det biomassebaserede ORC-anlæg, er solenergiløsningen dermed også klar til at støtte el-produktionen.

- JKK

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Millionregn over 34 grønne energiprojekter

Installator.dk

Mariendal El-Teknik øger underskuddet – "stærkt utilfredsstillende"

Installator.dk

AAU-professor kåret som verdens bedste energiforsker

Installator.dk

Ørsted vinder erstatningssager i Elsam-sagen

Installator.dk

Lemvigh-Müller markerer milepæl for nyt centrallager

Installator.dk

Helikoptere tjekker beplantning ved 1.200 adresser langs elnettet

Installator.dk

CEPOS: Forsyningspriser kan sænkes med skarpere regulering

Installator.dk

Grønt lys for InstallatørGruppens opkøb af nordjysk installatør

Installator.dk

Ny sikkerhedskoncern går på opkøbsjagt i Norden: Danmark er et nøglemarked

Installator.dk

Forbrugerrådet: Aconto-opkrævninger bør afskaffes

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle