Universiteter og erhvervsliv skal løbe parløb
Erhvervslivet tørster efter kvalificerede medarbejdere til den grønne omstilling, og af samme grund er den nye aftale om en reform af universitetsuddannelserne et afgørende skridt i den rigtige retning. Sådan lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Færre lange kandidatuddannelser og flere erhvervskandidatuddannelser, som i højere grad er målrettet erhvervslivets behov. Det er en af grundelementerne i den nye aftale om reform af universitetsuddannelserne, som netop er faldet på plads. Foto: 123rf.com..
Færre lange kandidatuddannelser og flere erhvervskandidatuddannelser, som i højere grad er målrettet erhvervslivets behov. Det er en af grundelementerne i den nye aftale om reform af universitetsuddannelserne, som netop er faldet på plads.
TEKNIQ Arbejdsgiverne ser reformen som et afgørende skridt på vejen mod at sikre mere kvalificeret arbejdskraft til fremtidens opgaver.
”Et højt uddannelsesniveau er en af hjørnestenene i dansk erhvervsliv. Det skal vi værne om. Nu er der landet en ambitiøs aftale, som favner netop behovet for et højt vidensniveau og sikrer mere kvalificeret arbejdskraft til det danske erhvervsliv – ikke mindst inden for det tekniske område til den grønne omstilling af samfundet. Det er helt rigtigt set”, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Særligt opprioriteringen af erhvervskandidatuddannelser og korte kandidatuddannelser er sød musik i ørerne hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen. Men der er også nødt til at være fokus på efter- og videreuddannelse.
”Det er vigtigt, at dagens aftale med billigere og bedre muligheder for efter- og videreuddannelsesmuligheder også kommer til at gælde andre vigtige grupper på arbejdsmarkedet. For eksempel faglærte som i forvejen har trukket mindst på uddannelsessystemet, og som i højere og højere grad har brug for efter- og videreuddannelse på videregående niveau”, siger Tina Voldby.
Læs også: Danmark får færre unge i fremtiden
Derudover er der roser til ambitionen om at få flere internationale studerende til landet, hvilket også kan være med til sikre kvalificerede medarbejdere til fremtidens behov.
Aftalen sikrer flere penge til erhvervsuddannelserne. 300 millioner kroner ekstra i 2025, som stiger til 400 millioner kroner i 2030.
Det er en god start men langtfra tilstrækkeligt, lyder kommentaren.
”Det er for sent og for lidt. Derfor er det afgørende, at regeringen afsætter yderligere midler i finansloven for 2024 til at styrke de grønne, tekniske erhvervsuddannelser. Det er netop her, den digitale og teknologiske udvikling accelererer hurtigst, og behovet for grøn arbejdskraft er stort”, siger Tina Voldby.
Hun opfordrer helt konkret politikerne til at prioritere investeringer i uddannelser som elektriker, vvs-energispecialist, smed og industritekniker, da det er nogle af de fag, hvor udviklingen løber om kap med behovet for flere kvalificerede medarbejdere i disse år.
- PiB
