Usynlige solfangere vinder Teknikprisen

Listech vinder Teknikprisen for arbejdet med at udvikle usynlige, funktionelle solfangere, som er nemmere at integrere i byggerier. Vindervirksomheden vil nu arbejde på at realisere idéen.

Prismodtager Alex Lisbjerg (i midten) fik overrakt Teknikprisen af administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, Niels Jørgen Hansen (t.h.). PR-foto..

Miljøhensyn og funktionalitet gik op i en højere enhed, da årets udgave af Teknikprisen i sidste uge blev uddelt under Building Awards på The Plant i København.

Læs også: Ny solfangerteknologi ser dagens lys

Virksomheden Listech fra Rødovre, som har arbejdet med udviklingen af usynlige solfangere, løb af med sejren.

”I dag har de tekniske installationer fået en så central rolle, at der i højere grad er tale om, at der så at sige bygges indefra og ud i stedet for udefra og ind. De tekniske installationer er måske ikke så synlige, men de er helt afgørende for det liv, der foregår i bygningerne”, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der uddelte prisen i samarbejde med Schneider Electric og Wexøe.

Juryen begrundede valget af Listech med, at virksomheden var den mest nytænkende af de tre finalister. De usynlige solfangere blev rost for funktionalitet og fordelen ved, at de bedre kan integreres i det enkelte byggeprojekt. Samtidig bidrager de til den grønne omstilling ved at benytte solen som vedvarende energikilde.

Vinderidé skal realiseres
Hos prismodtageren var glæden særligt stor.

”Det er jo en fantastisk anerkendelse. Jeg er meget beæret, og det kom voldsomt bag på mig, at vi fik prisen. Jeg havde slet ikke fået forberedt en tale. Vi er en lillebitte virksomhed med to mand, som har lavet et lille projekt, der nu er blevet anerkendt, så det skal vi da ud og have gjort noget ved nu”, siger Alex Lisbjerg, medindehaver af Listech, og fortsætter:

”Denne her pris har jo givet mig en eller anden form for ansvar for at bringe idéen ud i livet. Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg gør det”.

Læs også: Ny teknologi skal gøre det muligt at gemme solenergi til om vinteren

Øger fokus på tekniske installationer
Ifølge Niels Jørgen Hansen bidrager de tre nominerede projekter til at sætte fokus på tekniske installationer. Det, mener han, er med til at sikre projekterne en plads højere oppe i den byggemæssige fødekæde, end det ellers traditionelt har været tilfældet for de tekniske installationsløsninger.

De tre nominerede til Teknikprisen var:

  • Airtjek – for arbejdet med en nytænkende ventilationsløsning
  • Christensen & Co. Arkitekter med Jesper Kongshaug – for et avanceret lysprojekt i K.B. Hallen 
  • Listech – for arbejdet med usynlige solfangere

- MGC

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle