Nyt varmepumpeanlæg i Tønder giver besparelser

Allerede fra den 1. juni kunne fjernvarmeforbrugerne i Tønder glæde sig over en billigere varmeregning end hidtil. Det skyldes, at der er ved at blive etableret et nyt varmepumpeanlæg i udkanten af byen.

Selvom varmepumpeanlægget i Tønder først forventes at blive taget i brug den 1. august, har man hos Tønder Fjernvarmeselskab besluttet, at forbrugerne allerede fra den 1. juni får en billigere varmeregning. Arkivfoto..

Fra den 1. juni har fjernvarmeforbrugerne i Tønder fået en lavere varmeregning end hidtil.

Det skyldes, at Tønder Fjernvarme i samarbejde med Sapa, der er verdens største leverandør af aluminiumsløsninger, er ved at etablere et nyt varmepumpeanlæg, der forventes færdigt om cirka to måneder, skriver JydskeVestkysten.

Og selvom det gasdrevne varmepumpeanlæg, der er ved at blive etableret på Håndværkervej i udkanten af Tønder, først står færdigt om to måneder, har man hos Tønder Fjernvarmeselskab allerede besluttet sig for at nedsætte MWh-prisen med 50 kroner plus moms.

Effektivt anlæg medfører besparelser
Selvom prisnedsættelser ikke er usædvanlige for varmeforbrugerne, skyldes beslutningen hos Tønder Fjernvarmeselskab imidlertid noget andet.

Den skyldes nemlig ene og alene, at det nye varmepumpeanlæg er så effektivt, at det har betydning på varmeprisen, hvorfor den allerede nu er sat ned, skriver JydskeVestkysten.

Læs også: Få varmen på abonnement

Peter Nørkjær, der er formand for Tønder Fjernvarmeselskab, oplyser blandt andet, at virkningsgraden på anlægget, der skal sikre kølevand til Sapas produktion og varme til fjernvarmenettet, er langt over 200 procent:

”At MWh-prisen falder, skyldes alene, at vi får et mere effektivt anlæg. Anlægget har en højere udnyttelsesgrad af gassen. Det giver bedre økonomi end bare at fyre gas af i almindelige varmekedler”, siger han til JydskeVestkysten.

En hel bys varmeforbrug
Det nye anlæg forventes at blive taget i brug omkring den 1. august. I løbet af årets tre sommermåneder regner man med, at anlægget alene kan klare Tønder bys varmeforbrug på tre-fire MW. Når alt kører vel, kan de gasdrevne varmepumper producere 5,5 MW, oplyser Peter Nørkjær.

Selvom varmeregningen vil blive en smule billigere hos Tønders fjernvarmeforbrugere, er det imidlertid kun den variable varmepris, de kan spare penge på. Den faste pris vil nemlig blive en smule højere.

Her stiger den faste kvadratmeter-betaling, det såkaldte abonnementsbidrag – fra 18 til 21 kroner plus moms. Det betyder, at den faste varmeudgift for en ejendom på 150 kvadratmeter stiger med knap 600 kroner.

Læs også: Hofor: Forbrugere glemmer at skrue ned for varmeanlægget

Grunden til den forhøjede faste udgift skal findes i anlægsudgifterne på 43 millioner kroner, som etableringen af det nye anlæg koster.

Ifølge Peter Nørkjær kan det dog være et plaster på såret for forbrugerne at tage et kig på det netop afsluttede varmeår. Her skal størstedelen nemlig have penge tilbage i for meget betalt varme.

- EL

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Thoravej 29 – prisbelønnet kontorbyggeri med bæredygtig specialbelysning

Relateret indhold

17.10.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric fremhæver innovation inden for 800 VDC-strømsystemer til understøttelse af NVIDIAs næste generation af GPU'er

15.10.2025Installator.dk

Tekniske uddannelser: Elektriker og smed hitter som aldrig før

15.10.2025Installator.dk

Partier kræver handling i forhold til stillestående havvindmøller

15.10.2025Installator.dk

Kvinder går i mod trenden: Flere vil være VVS´er eller elektriker

14.10.2025Installator.dk

Havvindmøller sættes i stå på grund af manglende efterspørgsel

13.10.2025Installator.dk

Vandmangel truer – men ingen måler på det mest basale

13.10.2025Installator.dk

Tekniske fag i høj kurs: Ledigheden blandt elektrikere og VVS’ere nær bundrekord

10.10.2025Installator.dk

Innargi lander flerårig aftale i Tyskland

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle