Ventilationsbranchen efterlyser bedre kontrol

”Kravene til kontrol og vedligehold af ventilationsanlæg er ganske vist blevet skærpet gennem årene. Imidlertid er disse krav ikke i tilstrækkelig grad slået igennem. Vores påstand er, at der fortsat er rigtig mange anlæg, som er for dårligt vedligeholdt.”

Det siger den næsten nytiltrådte direktør for brancheorganisationen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard.
”Det væsentligste problem er, at de, som har ansvaret for vedligeholdelsen, ikke har de nødvendige kvalifikationer til at foretage en optimal vedligeholdelse - og problemet strækker sig lige fra viceværter til maskinmestre og tekniske ledere,” siger han.

Der har aldrig været lovpligtige eftersyn i Danmark. Branchen introducerede imidlertid for snart 10 år siden den såkaldte VENT-ordning. Ordningen, som er frivillig, er baseret på et verificerbart eftersyn og driftsoptimering, udført af servicemedarbejdere, som er fagligt kvalificerede. Tidsintervallet mellem eftersynene skal - alt efter driftsforholdene – variere mellem tre og 12 måneder.

”Alle vi, som i sin tid var med til at etablere ordningen, var meget begejstrede, fordi vi vidste, at vi hermed fik skabt nogle målbare redskaber. På den baggrund er vi kede af, at ordningen aldrig kom til at fungere efter hensigten”, siger Christen Galsgaard.

Bedre uddannelse
”Juridisk set er det ejeren af et ventilationsanlæg, som har ansvaret for, at det er i forsvarlig stand. Men der er næppe nogen tvivl om, at de, der har det daglige driftstilsyn, har et åbenlyst medansvar, og derfor er det beklageligt, når denne gruppe har så forskelligartede forudsætninger for at varetage opgaven bedst muligt. De fleste anlæg er uden tvivl i en god drifts- og vedligeholdsmæssig tilstand. Men vi ved også, at nogle af dem, der har det daglige ansvar, mangler de nødvendige faglige forudsætninger. Den gode bygningssnedker, som har holdt den smukke administrationsbygning ved lige i årevis, kan aldrig have den samme indsigt i, hvordan ventilationsanlægget løbende holdes ved lige, og hvordan f.eks. filtrene skiftes, som dén, der er efteruddannet på dette felt. Og der mangler efteruddannelse,” mener Christen Galsgaard.

Selv om der løbende bliver gennemført kurser i vedligehold af ventilationsanlæg på tekniske skoler og maskinmesterskoler, er det langt fra alle de, der har behov for disse kurser, som også får tilmeldt sig.

Det kan være dyrt at købe billigt
Direktøren for Dansk Ventilation finder det også problematisk, at mange køber et ventilationsanlæg, som ikke lever op til udbudsmaterialet.

”Årsagen skal søges i, at nogle leverandører også har begrænset viden om den optimale dimensionering. Ydermere er det ikke så usædvanligt, at prisen spiller den vigtigste rolle for valget af et ventilationsanlæg. Og desto billigere et anlæg, man køber, desto større er risikoen for, at de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger stiger”
Christen Galsgaard lægger ikke skjul på, at Dansk Ventilation godt kunne ønske sig, at der var offentlige krav om regelmæssige eftersyn af ventilationsanlæg.

”Det ønsker vi af to årsager”, siger han. ”De samfundsmidler, som investeres i ventilationsanlæg på blandt andet hospitaler, skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige institutioner, bør nyttiggøres. Derved opfyldes også de politisk fastsatte mål om godt indeklima. Derudover ønsker vi et lovpligtigt eftersyn, fordi mennesker nu engang fungerer bedre, hvis indeklimaet er sundt”.

Den kritiske forbruger
”Men hvori består så de grundlæggende udfordringer for Jeres branche - og for dem, der er afhængige af et sundt indeklima?”

”Den grundlæggende udfordring består i at få skabt kritiske forbrugere. Forbrugerne skal ikke slå sig til tåls med, at ventilation blot er noget, som støjer og trækker. Det er derimod en bygningsinstallation, som kan bringes til at fungere optimalt. Forbrugerne kan derfor med god ret kræve af såvel dem, der har det overordnede som det daglige ansvar, at de også overholder deres forpligtelse til at vedligeholde anlægget,” siger Christen Galsgaard.