Video rykker ind på el- og vvs-uddannelserne

Det skal ikke længere være et must at læse side efter side i tykke bøger, hvis man vil være vvs’er eller elektriker. Video skal fremover supplere bøgerne på erhvervsuddannelserne.

Fremover kan de studerende på el- og vvs-uddannelserne se monteringsvejledninger på video..

Hvis de studerende på landets elektriker- og vvs-uddannelser fremover er i tvivl om hvordan en specifik installation skal udføres, kan de finde svar ved at se en video i stedet for at pløje sig igennem teori i tykke bøger.

Således vil alle elektriker- og vvs-lærebøger fremover indeholde links til videoer, så eleverne kan få undervisning i levende billeder og lyd. Det skriver dr.dk.

”Det at sætte sig ned og læse, hvad du skal kunne med dine hænder, det er svært. Men det er nemmere at se på en video, hvordan du for eksempel skal bøje et kobberrør”, siger Rene Bugge Bertramsen, som er sekretariatschef i EVU, der står for at lave uddannelsesmateriale til vvs- og elektrikeruddannelserne.

Materialet indeholder QR-koder
Han mener, at tiden er løbet fra de klassiske lærebøger, som i dag bliver brugt på landets erhvervsskoler.

”Det er ikke ligesom for 10 år siden, hvor man tog en eller anden stakkels ung mand på en 17-18 år, satte ham ned på en skolebænk og sagde: ’vær så god, læs de her 100 sider, og når du har lært dem, så går du til en prøve.’ Det er der jo ikke nogen, der gider i dag. I hvert fald ikke på vores uddannelse”, siger Rene Bugge Bertramsen til dr.dk.

Det første kompendium med video-undervisning bliver sendt ud i hele landet efter sommerferien - og herefter vil flere bøger løbende komme til.

Kompendiet vil indeholde såkaldte QR-koder, som er en form for stregkode, de studerende kan scanne med deres telefoner. Når koden er scannet, kommer der en video med undervisning frem på skærmen.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle