Andel overtager hele Clever efter milliardtab
Energikoncernen Andel bliver eneejer af Danmarks største ladeselskab, Clever, efter at have købt NRGi ud af ejerkredsen. Handlen sker samtidig med, at Andel vil samle sine aktiviteter inden for el, opladning og intelligente energiløsninger.
Clever - landet største ladeselskab - har aldrig haft overskud i sine sytte år.. Foto: Clever
Andel overtager med øjeblikkelig virkning det fulde ejerskab af Clever, efter at NRGi har solgt sin aktiepost. Købsprisen er ikke offentliggjort, skriver Jyllands-Posten.
Overtagelsen sker efter en årrække med store underskud i Clever. Alene i 2025 tabte selskabet 255 mio. kr. før skat, og de samlede underskud over de seneste fem år nærmer sig 1,1 mia. kr. Selskabet har samtidig tabt hele sin egenkapital.
Handlen kommer, mens Andel arbejder på at samle Clever, Andel Energi og datterselskabet Watts i én kundevendt energiforretning.
Ambitionen er at skabe en samlet platform for blandt andet elbilopladning, varmepumper, solceller, hjemmebatterier og intelligent styring af energiforbruget under samme koncern.
-emte
