Slået op d. 29.04.2026
Bliv en del af Geberits tekniske team - Vi søger en teknisk rådgiver med specialistansvar
Motiveres du af at hjælpe kunder med VVS-tekniske udfordringer? Har du erfaring fra VVS-, bygge- eller installationsbranchen? Så kan du være vores nye kollega i teknisk kundeservice hos Geberit.
Som intern teknisk konsulent hos Geberit bliver du en del af vores tekniske team, hvor du sammen med engagerede kolleger yder professionel teknisk rådgivning og support på produkterne fra Ifö og Geberit.
Stillingen er todelt
Teknisk rådgivning og salgssupport
- En central del af rollen er teknisk rådgivning og salgssupport, hvor du dagligt er i dialog med kunder – primært VVS-installatører, rådgivere og grossister.
- Du rådgiver om Geberits produkter og løsninger med særligt fokus på Ifö-produkter samt cisterne- og installationssystemer og hjælper kunderne med tekniske spørgsmål, produktvalg og projektrelaterede løsninger.
Specialist inden for systemløsninger
- Derudover får du specialistansvar inden for vores systemløsninger, herunder Pluvia tagafvandingssystemer, forsyningssystemer (Mepla, Flowfit og Mapress) samt afløbsløsninger.
- Du bliver en vigtig teknisk sparringspartner for kunder og kolleger ved behov for dybdegående viden om afløbssystemer, dimensionering af Pluvia tagafvanding samt systemløsninger til vandforsyning og afløb i byggeprojekter.
Du får dermed en dobbeltrolle, hvor du både arbejder med daglig teknisk rådgivning og fungerer som faglig specialist i organisationen. Tidsfordelingen forventes at være cirka 60 % teknisk rådgivning og 40 % specialistopgaver.
Din baggrund og profil
- Du har en teknisk baggrund inden for VVS-branchen – enten som uddannet VVS-installatør med erfaring fra den udførende side eller med en relevant teknisk uddannelse. Erfaring med teknisk rådgivning eller projektrelaterede løsninger er en fordel, men ikke et krav. Du får naturligvis den nødvendige produkt- og systemtræning hos Geberit.
- Du trives i dialogen med kunder og motiveres af at yde kvalificeret rådgivning. Som person er du serviceminded, arbejder struktureret og løsningsorienteret og formår at omsætte tekniske udfordringer til praktiske løsninger. Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og god til at afdække kundens behov.
- Du kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt og behersker dansk og engelsk. Du har flair for IT, og kendskab til tegneprogrammer som Revit, AutoCAD eller lignende er en fordel.
Din hverdag
- Du får din dagligdag på Geberits hovedkontor i Lystrup ved Aarhus i et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og videndeling. Du refererer til Head of Product Management for det danske marked.
- Geberit A/S tilbyder en lærerig stilling i et velkonsolideret firma med en uformel kultur og gode kolleger. Arbejdstiden er mandag–torsdag kl. 8.00–16.00 og fredag kl. 8.00–14.30 med mulighed for flextid og eventuelt hjemmearbejde efter aftale.
- Du aflønnes efter kvalifikationer og tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og fordelagtigt aktiekøbsprogram samt frugt- og frokostordning og personaleforening. Du får naturligvis en grundig oplæring.
