TEC

Slået op d. 28.04.2026

Elektriker eller elinstallatør søges til job som faglærer på TEC

Kan du se dig selv bruge din faglighed på en ny måde?

Stilling
Underviser EUD/AMU
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Frederiksberg - København
Kontaktmail
me@tec.dk
Telefonnummer
2075 5649
Ansøgningsfrist
10.05.2026
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Som faglærer på elektrikeruddannelsens hovedforløb på TEC får du mulighed for at kombinere din erfaring fra elbranchen med formidling, relationer og kollegial sparring – og være med til at uddanne den næste generation af elektrikere.

Følger du med i branchens teknologiske udvikling og den grønne og digitale omstilling? Har du lyst til at koble teori og praksis og gøre en konkret forskel for unge mennesker?
Så er det måske dig, vi leder efter!

Flere og flere unge vælger elektrikeruddannelsen, og derfor søger vi en ny kollega til hovedforløbet på elektrikeruddannelsen.

Vil du være med?

Hvad tilbyder vi dig?

Du behøver ikke at have undervist før. Vi tager godt imod dig og sørger for en tryg og grundig opstart.

Som vores nye kollega får du:

  • En personlig opstartsplan, der er skræddersyet til dig og din faglige viden nu.
  • Tæt sparring og støtte fra erfarne kolleger.
  • Et stort og stærkt fagteam med ca. 55 undervisere.
  • Systematisk, kollegial sparring på din undervisning – både ved opstart og på længere sigt.

Vi værdsætter din faglighed, og den bliver bragt i spil fra første dag. Som en del af din kompetenceudvikling gennemfører du en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervsrettet pædagogik, som foregår i arbejdstiden og betales af TEC.

Du får desuden gode muligheder for at bidrage til den løbende udvikling af uddannelsen og være med til at forme fremtidens elektrikeruddannelse i hovedstadsområdet.

Hvem er du?

Du er uddannet elektriker eller el-installatør og har minimum 5 års relevant erhvervserfaring. Du trives i samspillet med unge mennesker og kan være en tydelig og positiv rollemodel – måske har du allerede erfaring med oplæring eller vejledning af lærlinge.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har bred erfaring inden for elektrikerfaget med særlig viden om bygningsautomatik, intelligente bygningsinstallationer og trådløse teknologier.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt inden for bygningsautomatik.
  • Kan skabe respekt gennem naturlig autoritet og samtidig møde eleverne med empati og forståelse.
  • Trives med teamwork og en varieret hverdag.
  • Er udviklingsorienteret og motiveres af et miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Du er en god kollega med godt humør og har lyst til løbende at efteruddanne dig – både fagligt og pædagogisk. Samtidig er du fortrolig med IT og anvender fx Microsoft Office i hverdagen.

Løn og vilkår

  • Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Ansættelse på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg (tæt på Fasanvej Metro).
  • Attraktiv pensionsordning i henhold til statens overenskomster.
  • Røgfri arbejdstid.

Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du gennemfører den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler efter ansættelsen.

Ansøgning

Send ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist: 11. maj 2026 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Elbo på telefon 20 75 56 49 eller mail me@tec.dk.

Vil du vide mere?

På Job på TEC kan du møde vores undervisere og høre om deres hverdag og motivation for at arbejde som faglærer.
Læs mere om TEC på www.tec.dk

Fakta

På TEC uddanner vi fremtidens problemknusere inden for uddannelser med solidt afsæt i det virkelige liv. Vi uddanner nysgerrige og selvstændige mennesker med mange forskellige baggrunde, og vi bygger stærke fællesskaber, der fremmer samarbejde og trivsel. Vi har fokus på at dyrke en forbedringskultur, hvor både elever og medarbejdere udvikler sig fagligt og personligt.

TEC tilbyder uddannelse for livet med sine fem fagretninger, over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en bred vifte af kurser på fem campusser.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.