Brancheorganisation: Brug for strategi for batterier og øget fleksibilitet i elnettet

De stærkt svingende elpriser havde ifølge Green Power Denmark allerede i november 2024 fået 70 pct. af danske husstande til at vælge et abonnement med timeafregning. De svingende elpriser er blevet toppet op med tariffer, der gør det (endnu) dyrere at bruge strøm, når trækket på elnettet er størst.

”Men ifølge CIP-Fondens beregninger kan der hentes 7 GW kapacitet ud af det eksisterende elnet ved at skrue yderligere på tarifferne. Nicolaj Mølgaard Jakobsen, afdelingschef i netøkonomi i Green Power Denmark, ønsker ikke at vurdere CIP-Fondens tal. Men han er enig i, at tariffer er et glimrende værktøj til at udjævne elforbruget hen over døgnet”

 ”Tarifferne er et vigtigt redskab, som kan være med til at påvirke forbrugernes adfærd. Tidstarifferne virker. Vi kan tydeligt se, at forbruget af strøm flytter til tidspunkter, hvor tariffen er lav, og der er mindst pres på elnettet. Der er også indført effektbetaling for de største elkunder, for at anspore dem til at begrænse deres træk på nettet. Det kommer netselskaberne til at videreudvikle i de kommende år,” siger han til Installator.dk, men tilføjer:

” Justeringer af tarifferne skal ske efter moden overvejelse, da det påvirker alle forbrugeres elregninger.”

Og det er helt nødvendigt at udnytte de eksisterende kabler bedre, fordi Energinet – trods massive investeringer – ikke har udbygget elnettet, så det kan følge med efterspørgslen, der er steget markant.

Således har Energinet ansøgninger om tilslutning af 33,5 GW nyt forbrug liggende fra meget store elforbrugere, som f.eks nye datacentre og batteriparker. Men selvom alle disse projekter ikke bliver til noget, er der behov for ændringer i lovgivningen, der gør det muligt at prioritere mellem projekterne – og udnytte den eksisterende kapacitet bedre.

Batterier skal i spil

Her kan en øget brug af batterier også komme i spil. 

Batteriparker er i dag pålagt millionstore tilslutningsafgifter og skal samtidig betale både når de oplader – altså henter strøm fra elnettet – og når de aflader for at levere strøm til nettet.

Men det skyldes ifølge energianalytiker, Hans Henrik Lindbo, fra Ea Energianalyse, forældede tarifmodeller fra en tid, hvor batterier slet ikke eksisterede i nettet. 

“Netselskaberne siger med rette, at strømmen bruger nettet flere gange. Men det er en gennemsnitsbetragtning. Den tager ikke højde for, om batteriet faktisk aflaster nettet,” siger Hans Henrik Lindboe.

Det er netop her, han mener, at tarifmodellen halter.

Men det er Nicolaj Mølgaard Jakobsen ikke enig i.

”Tarifferne skal afspejle de omkostninger, der er ved at bruge elnettet.  Hvis man tilslutter et batteri til nettet, skal der være nok kapacitet i nettet til, at det kan modtage strøm fra og afgive strøm til batteriet.  Derfor skal ejeren af batteriet være med til at betale omkostningerne. Batterier giver også anledning til tab af strøm - både når de trækker fra og sender strøm ud på elnettet. Tarifferne skal også dække de omkostninger,” siger han og fortsætter:

”Batterier kan hjælpe nettet, men de gør det ikke automatisk. Hvis en ejer af et batteri er villig til at optræde netvenligt, kan batteriet blive tilsluttet med begrænset netadgang. Det betyder, at de sparer tilslutningsbidraget mod til gengæld at lade sig begrænse, når elnettet kræver det. Det er en betragtelig besparelse, som ejere af batterier kan opnå, hvis de er villige til at være fleksible i forhold til, hvornår de trækker på nettet,” påpeger han.

Systemydelser giver indtægter

I dag kan et batterianlæg også ”tjene penge” ved at levere systemydelser til Energinet.

I dag kan et batterianlæg også tjene penge ved at stille sin kapacitet til rådighed for Energinet’s markeder for systemydelser – altså de ydelser, der holder elnettet stabilt. I praksis betyder det, at batteriet bliver betalt for at kunne reagere hurtigt, når der opstår ubalance mellem produktion og forbrug. 

Det sker typisk i markeder som FCR og aFRR, hvor batteriet enten automatisk eller via styring leverer eller optager strøm for at stabilisere frekvensen. Indtjeningen kommer dels fra at stille kapacitet til rådighed - en slags “beredskabsbetaling” -  dels fra den energi, der faktisk leveres, når systemet har brug for det.

For de fleste anlæg sker deltagelsen via en aggregator eller elhandler, som er balanceansvarlig og håndterer budgivning og drift i markederne. Batteriet skal leve op til en række tekniske krav – blandt andet hurtig responstid, digital styring og dokumenteret performance – men til gengæld kan det udnytte sine egenskaber optimalt, fordi batterier er særligt velegnede til netop hurtig regulering. For erhverv og energiprojekter kan systemydelser derfor udgøre en væsentlig indtægtskilde oven i eventuelle besparelser på eget elforbrug.

Og ifølge Green Power Denmark er interessen for batterier meget stor.

”Batterier udgør 37 pct. af alle forespørgsler om at blive koblet på elnettet. Netselskaberne oplever, at der er en stor interesse for at få tilsluttet større batterianlæg. Husstandsbatterier er fortsat en ny teknologi, men lige som ved de store batterier er prisen på vej ned,” siger Nicolaj Mølgaard Jakobsen.

Læs mere om tilslutningsafgift og tariffer for batterier hos Green Power Denmark.