Brugen af mandskabsvogne giver jævnligt store efterregninger
De særlige mandskabsvogne er populære i byggebranchen. Disse biler må i modsætning til almindelige kassevogne normalt ikke tages med hjem. Heller ikke selvom medarbejderen i princippet har tilkaldevagt. Det er mange ikke klar over.
Foto: BDO
Der findes nok op mod 10.000 mandskabsvogne i Danmark. Det er varebiler, der er konstrueret til transport af både mandskab og materiel. De er kendetegnet ved at rumme en sæderække bag forsæderne.
Mandskabsvogne er fritaget for registreringsafgift. De er derfor lidt billigere end andre kasse- og varevogne. Til gengæld er reglerne for anvendelse af mandskabsvogne også langt skrappere end for øvrige varebiler. Det overses af mange, og da Motorstyrelsen groft sagt ingen tolerance har over for ulovlig anvendelse, ser vi ganske mange sager om den slags.
I modsætning til andre varebiler på gule plader må mandskabsvogne fx ikke anvendes til svinkeærinder, fx kørsel efter mad og drikke, ligesom de normalt kun må tages med hjem til en medarbejders private bopæl, hvis der:
- Almindeligvis køres direkte herfra og til arbejdspladserne – typisk byggepladser.
- Er en betydelig afstand fra privatadressen til virksomhedens adresse.
- Medarbejderen på sin bopæl i øvrigt opbevarer et mindre lager af materiel og/eller materialer.
Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at kørslen til og fra hjemmet anses for lovlig.
Seneste eksempel
På skat.dk blev der for ikke så længe siden offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, der fint illustrerer den strenge praksis.
Sagen handlede om en ansat ved en kloakservicevirksomhed, der på vej hjem fra arbejde blev standset i en trafikkontrol i firmaets mandskabsvogn. Han forklarede, at han altid havde bilen med hjem til sin privatadresse, og at han på denne ikke havde noget lager af materiel, værktøj eller materialer. Sammen med en kollega var han en del af en vagtordning, som indebar, at de kunne tilkaldes i tilfælde af sprængte vandrør eller akut behov for kloakarbejde. Afstanden mellem hans bopæl og firmaets adresse var knap 30 km.
Motorstyrelsen anså bilen for anvendt til et ulovligt formål, hvilket blev tiltrådt af Landsskatteretten. Det skete med henvisning til den begrænsede afstand til firmaets adresse og til det forhold, at medarbejderen ikke opbevarede materialer på sin bopæl.
Med hensyn til vagtordningen bemærkede Motorstyrelsen, at det ikke anerkendes, at man kan være omfattet af en permanent vagtordning alle årets dage. En mandskabsvogn kan kun tages med hjem på grund af vagt, hvis medarbejderen i vagtperioden er underlagt begrænsninger i privatlivet, som gør, at han straks kan møde ind på arbejdet. Er der tale om en reel tilkaldevagt, må der til gengæld gerne køres hjem i en mandskabsvogn, selvom der ikke er en betydelig afstand til firmaadressen. Dette har BDO fået bekræftet hos Motorstyrelsen.
Konsekvenser
Ulovlig anvendelse af en mandskabsvogn medfører, at bilen af Motorstyrelsen omregistreres til hvide plader med deraf følgende opkrævning af registreringsafgift. Herudover vil arbejdsgiveren – hvis der er tale om en momsregistreret virksomhed – miste sin adgang til momsfradrag for bilens driftsudgifter.
Registreringsafgiften beregnes normalt på grundlag af bilens antagelige handelsværdi på det tidspunkt, hvor den ulovlige anvendelse blev konstateret. Altså ikke ud fra, hvad bilen i sin tid blev købt for. I den ovenfor omtalte afgørelse blev registreringsafgiften beregnet til knap 150.000 kr.
Størrelsen af registreringsafgiften afhænger meget af bilens CO2-udledning. For en mandskabsvogn med en antagelig værdi på 75.000 kr. eksklusive moms og registreringsafgift, kan afgiften således svinge mellem ca. 64.000 kr. og ca. 103.000 kr. afhængig af dens CO2-udledning svarende til en forskel på næsten 40.000 kr.
