Dampvarme er snart udfaset i København

På en solskinsdag i maj blev der sat punktum for hovedparten af det københavnske dampnet. Nettet var det første fjernvarmesystem i København, og i 1920’erne var den oplagte løsning damp. Det skyldtes først og fremmest, at en række industrier og hospitaler havde brug for dampen til eksempelvis desinficering, og nu hvor man ledte damp til virksomheder, kunne man ligeså godt også forsyne de mange boliger. Det første damp, der blev sendt ud i rørene under hovedstaden, var skoldende 220 grader varmt. Den høje temperatur var nødvendig for at kompensere for varmetabet ud til brugerne.

Netop varmetabet er også en rigtig god grund til, at der nu lukkes for dampen, fortæller projektleder René Bo Thiemke fra forsyningsselskabet Hofors dampkonvertering:

”Det er dyrt at forsyne kunderne med damp. På længere sigt vil der være årlige besparelser på over 100 millioner kroner særligt på produktionen af dampen, men vi sparer naturligvis også på ledningstabet og vedligehold af det gamle system”. 

Analyseværktøj visualiserede konverteringen
Grunden til, at konverteringen til varmtvandsnet sker nu, er blandt andet, at Hofor for nogle år siden fik adgang til et avanceret analyseinstrument. Det kan med stor præcision skabe modeller for en konvertering, der tager højde for alle relevante data om vand, temperaturer, fremføringshastigheder og ikke mindst pris.

”Det har været en stor fordel, at vi kunne visualisere og foretage beregningerne digitalt, for det har givet os en præcis businesscase, som vi har kunne planlægge projektet efter”, siger René Bo Thiemke.

Læs også: Nyt varmeanlæg kan lagre energi særdeles hurtigt

De præcise beregninger har også været nødvendige, fordi konverteringen er en del af Københavns målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025.

Omfattende arbejde med rørlægning
“Det har været et teknisk krævende anlægsarbejde at etablere de mange kilometer fjernvarmerør i byen. Vi skal i hele dampkonverteringen etablere cirka 96 km nye fjernvarmeledninger. Vi mangler fortsat cirka 15 km. I alt svarer det til at udskifte det samlede fjernvarmenet i Aalborg”, siger René Bo Thiemke.

Arbejdet har også været besværligt, fordi alle fjernvarmerør ligger i tæt beboede og trafikerede områder. Når der skal graves, skal der tilladelser til, og det betyder, at man typisk skal begynde på godkendelsesprocessen op til halvandet år, før man kan begynde at grave.

Læs også: Ingen aircondition på nyt supersygehus

I 2021 vil det omfattende konverteringsprojekt være bragt til ende, og hele København overgået til vandbåret fjernvarme.

“I det store område vi nu har lukket, ligger blandt andet både Panum Instituttet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. De kan jo ikke risikere pludseligt at stå uden varme eller varmt vand, og de har eksempelvis også brugt dampen til at vaske alt sengetøj og kitler m.m. Derfor er det ikke bare sådan lige at lukke for dampen”, siger René Bo Thiemke.

Udlandet har lært af danske damp-erfaringer
Dampvarme er stadig udbredt i mange storbyer verden over. Paris og New York benytter blandt andet stadig damp, men der er stor interesse for at skifte til vand af økonomiske og miljømæssige hensyn. Den viden, som Hofor har opbygget, er derfor værdifuld, og der er blevet overleveret viden af flere omgange til adskillige universiteter og sågar militærbaser i USA, som overvejer at skifte dampen ud med vand. René Bo Thiemke har også haft besøg af teknikere fra udlandet:

”I de store byer i udlandet har de den særlige udfordring, at deres højhuses varmeforsyning er baseret på, at dampen transporterer sig selv opad. Hvis de går over til vandvarme, skal der installeres store pumpesystemer, og så har de en ny udgift til at indkøbe og drifte dem”.