Danskerne er næsten klar til elbiler

Størstedelen af danske bilister kan godt se dem selv investere i en elbil. Dog kræver det, at priserne sættes ned, og at opladningsmulighederne forbedres. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne.

Undersøgelsen viser, at billigere elbilspriser og flere offentligt tilgængelige ladestandere, er de faktorer, der spiller ind, hvis danskerne skal få lyst til at investere i en elbil..

Det skal være både billigere og lettere at eje en elbil, hvis danskerne skal skifte deres benzin- og dieseldrevne køretøjer ud med et, de kan sætte i stikkontakten. Det er en af konklusionerne i en ny befolkningsundersøgelse, som brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne har udarbejdet i samarbejde med analysefirmaet YouGov.

I undersøgelsen blev 2.000 danskere adspurgt omkring deres villighed til at købe et elektrisk køretøj.

Her er 14 procent villige til at gøre det, som situationen er lige nu. 40 procent vil vente til bilerne bliver billigere, og 31 procent til der kommer et mere omfattende offentligt ladenetværk. Af respondenterne var det endvidere 22 procent, der helt afviser muligheden for at købe en elbil.

”Det understreger det budskab, vi tidligere har været fremme med: Nemlig at der er brug for at øge antallet af opstillede ladestandere markant – både ved motorveje og ude i kommunerne – hvis vi for alvor skal have vækket danskernes lyst til at købe en elbil”, siger underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, Simon O Rasmussen.

Læs også: Danmark skal lære af norske elbil-udfordringer

Simon O. Rasmussen fremhæver desuden, at det er positivt, at stadig flere politikere sætter gang initiativer, som kan fremme danskernes lyst til at skaffe sig en elbil. Senest har Radikale og Venstre fremlagt deres fælles plan for en grønnere transportsektor, hvor de blandt andet foreslår, at det skal være gratis at oplade elbiler frem til 2024, ligesom det skal være langt billigere at køre over Storebæltsbroen.

”Det er rigtig fine signaler at sende. Vores undersøgelse viser derudover, at adgangen til flere offentligt tilgængelige ladestandere også er en meget vigtig motivationsfaktor for de danskere, der overvejer, om det er tid til at skifte til en elbil. 61 procent svarer i vores undersøgelse, at det i nogen eller høj grad ville have betydning for deres lyst til at købe en elbil. Derfor er det et område, som bør få en helt central rolle i de kommende års indsats på elbilområdet”, siger underdirektøren.

Han understreger også vigtigheden af, at man fra politisk hold arbejder på at sikre, at elbilmarkedet ikke bremses af høje afgifter:

”Elbilerne er dyre nok i forvejen. 44 procent svarer da også i vores undersøgelse, at netop prisen er den allerstørste barriere for deres lyst til at anskaffe en elbil. Så hvis politikerne vil tage deres egne grønne ambitioner alvorligt, så er hele afgiftssystemet også noget, de bør overveje grundigt”.

For selv at kunne påvirke den fremtidige klimapolitik er Tekniq Arbejdsgiverne en del af de 13 klimapartnerskaber, der skal levere input og konkrete forslag til regeringen. Brancheorganisationen er således en del af partnerskabet indenfor byggeri og anlæg.

- HCL

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Vidste du, at elektriske fejl er størst under vedligeholdelsesarbejde?

Uponor

Sponseret

Fremtidens fjernvarmeløsning er lige her

Relateret indhold

24.07.2024Installator.dk

Vinderne af Installatørprisen

23.07.2024Installator.dk

Bosch henter ny direktør fra egne rækker

08.07.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i strategisk samarbejde med Emaldo®

27.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed af Time Magazine

27.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed af Time Magazine

12.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Vi mødes på Folkemødet 2024 ...

06.06.2024Installator.dk

Hver fjerde boligejer vil investere i solceller

29.05.2024Installator.dk

Hybrid Greentech vinder Green Power Prisen 2024

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle