Depechen-artikel: Regnskabsmæssig værdiansættelse af for store varelagre

Danmarks Statistik oplyste for nylig, at 53 % af virksomhederne i detailhandlen (eksklusive bilhandlere) i en undersøgelse har oplyst, at deres varebeholdning ved udgangen af 2022 var for stor. En stigning på hele 38 procentpoint i forhold til udgangen af 2021, hvor kun ca. 15 % mente, at deres lager var for stort. 

De for store varelagre er en konsekvens af den lavere efterspørgsel, som især de stigende priser har medført og er efter vores vurdering næppe begrænset kun til detailbranchen. Også i andre brancher vil der givetvis kunne findes virksomheder, som er udfordret af for store lagre.

I nogle virksomheder er for store lagre ikke noget større problem. De skal nok få solgt varerne til en fornuftig pris. Det tager blot lidt længere tid. I andre virksomheder vil et for stort lager imidlertid være et reelt problem, idet hele eller dele af lageret måske kun kan sælges med tab. I disse virksomheder kan dette få afsmittende effekt på det årsregnskab, som snart skal aflægges.

Værdiansættelse til kostpris

Virksomheder i alle regnskabsklasser skal som udgangspunkt indregne og måle deres varebeholdninger til kostpris. Den omfatter alle de omkostninger, der knytter sig til anskaffelsen, herunder udgifter til told og fragt mv. Kostprisen skal reduceres med rabatter og bonusser, der modtages fra leverandøren. 

For egenfremstillede varer omfatter kostprisen de direkte omkostninger til fx løn og materialer. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal tillige indregne indirekte produktionsomkostninger (IPO) i kostprisen, mens det for virksomheder i regnskabsklasse B er frivilligt, om de vil gøre det.

Værdiansættelse til nettorealisationsværdien

Det eneste tilfælde, hvor et varelager ikke må indregnes til kostpris, er hvis nettorealisationsprisen er lavere. I så fald skal lageret værdiansættes hertil. Det er denne regel, som virksomheder med for store varelagre skal forholde sig til.

Nettorealisationsprisen er identisk med salgsprisen for varen med fradrag af eventuelle rabatter og færdiggørelses- og salgsomkostninger. Ved salgsprisen forstås i denne forbindelse den forventede nominelle salgspris. Der skal ikke ske tilbagediskontering af de fremtidige nettoindbetalinger.

Hvorvidt nettorealisationsprisen er lavere end kostprisen kan være en svær og ofte noget skønspræget vurdering, som virksomhedens ledelse må udøve i forbindelse med regnskabsafslutningen. For ensartede varer med nogenlunde samme karakteristika, og som sælges på det samme marked, kan nedskrivningen ske for hele beholdningen under et. I andre tilfælde må nedskrivningen ske vare for vare. 

Nedskrivning af kostpris må ikke ske med henblik på at opnå normal avance ved et senere salg, da der i så fald nedskrives mere end det reelt forventede tab.
 
Ved vurderingen af nettorealisationsprisen må der tages hensyn til oplysninger fremkommet efter balancedagen, hvis oplysningerne bekræfter forhold der eksisterede på balancedagen. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.