Der efterlyses markante ændringer for byggeriet

Vores bygninger og byggeprojekter lægger et stort pres på vores fælles ressourcer og miljø. Det haster med at omstille byggeriet, så det kan begynde at levere sin andel af klimareduktioner. Til det er der brug for gennemgribende ændringer i måden, vi bygger på, hvilke materialer vi bruger og lovgivningen på området. Rådet for Grøn Omstilling kommer nu med ti nye anbefalinger til det politiske Danmark. Det sker i forbindelse med en ny publikation, der ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et cirkulært byggeri og hvilke forhindringer, der lige nu står i vejen. 

Status i dag er, at 50 procent af de materialer, vi udvinder på globalt plan, går til byggeriet. Bygninger og byggeprojekter tegner sig for omkring 30 procent af det samlede danske klimaaftryk og 40 procent af den samlede globale CO2-udledning. Alene forbruget af byggematerialer som eksempelvis stål og beton udgør hele 11 procent af den samlede globale CO2-udledning.  

I Danmark er byggeriet langt fra et scenarie, hvor der for alvor er kommet fart på den cirkulære omstilling. Sådan lyder det fra Anna Fenger Schefte, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling og har skrevet publikationen.   

”Debatten om cirkulært byggeri har kørt i mange år, men indtil nu er det i høj grad blevet ved snakken. Realiseringen af cirkulært byggeri har herhjemme fortsat karakter af enkeltstående prestigeprojekter”, siger hun.  

For eksempel viser tal fra Miljøstyrelsen, at der produceres fem millioner ton bygge- og anlægsaffald i Danmark om året, men at det i dag kun er 36 procent af det, der genbruges. Flere analyser og studier dokumenterer, at man her går glip af vigtige klimareduktioner. Blandt andet peger en analyse fra Ellen MacArthur Foundation på, at alene omstillingen til en mere cirkulær økonomi kunne reducere de globale CO2-reduktioner fra byggeriet med hele 38 procent i 2050. 
   
Kommer den danske branche ikke op i omdrejninger, kan det koste dyrt, lyder det fra Anna Fenger Schefte.

”Den danske byggebranche taber også mulighed for at føre an på et globalt og europæisk marked, hvor cirkularitet bliver et stadig større krav, og hvor de virksomheder, som kan levere cirkulære løsninger, vil stå med en klar konkurrencefordel”, siger hun.   

Ifølge Anna Fenger Schefte er den primære barriere, at der endnu ikke er det politisk rammeværk på plads, som er nødvendigt for at accelerere omstillingen. Derfor står og falder den cirkulære omstilling af byggeriet med politisk mod og handling.
  
”Der er brug for at skalere gevaldigt op på den politiske indsats. Hele lovgivningsområdet inden for byggeriet skal ses igennem med cirkulære briller. Det har de netop gjort i Holland”, siger hun.  

Læs også: Ny vej til dokumentation af genbrugsmaterialer

I det hollandske projekt Circulaw er man i gang med at identificere barrierer og incitamenter til cirkulær omstilling i byggebranchen i forhold til den nuværende lovgivning. Det næste skridt er, at politikere så lader den kortlægning være afsættet for en ambitiøs og målrettet lovgivningspakke, der reelt kan sætte fart under den cirkulære omstilling.   

”Alternativet er, at vi de næste mange år frem fortsat skåler til indvielsen af enkelte cirkulære prestigebyggeprojekter, men ikke reelt får skabt ny normalitet i byggebranchen, hvor cirkularitet er et must, og hvor cirkulært byggeri er blevet en klar dansk styrkeposition”, siger Anna Fenger Schefte.

- PiB