Elnetselskaber udbygger nettet til lynladere, batterier og industri

Efterspørgslen på elnet vokser markant, og 35 lokale elnetselskaber arbejder på højtryk for at følge med udviklingen. Hvor der for få år siden blev tilsluttet 770 MW forbrug om året, er tallet nu steget til 1.240 MW – en stigning på 60 procent, viser nye data fra Green Power Denmark.

Stadig flere lynladere og batterianlæg gør det nødvendigt at udbygge elnettet.. Foto: Jeppe Carlsen/Green Power Denmark

”Øget elforbrug er et tegn på, at vi omstiller bort fra olie og gas. Brug af elektricitet er mere energieffektivt end brug af fossile brændstoffer, så alt andet lige betyder elektrificeringen, at vi sænker Danmarks samlede energiforbrug, reducerer vores import af fossil energi og mindsker vores klimabidrag,” siger Mette Rose Skaksen, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

Udbygningen drives især af lynladestandere, batterianlæg, industri og landbrug, hvor behovet for elkapacitet stiger kraftigt.

Investeringerne i elnettet er samtidig vokset med 70 procent siden 2021, og elnetselskaberne brugte 5,6 mia. kr. i 2024 på nye transformerstationer, kabler og udstyr.

“Elnetselskaberne forsøger hele tiden at styrke transparensen i tilslutningsprocessen for kunderne. Lige nu arbejder selskaberne med udgangspunkt i en brancheaftale om tidsstemplinger blandt andet med at offentliggøre, hvor lang tid det typisk tager at blive tilsluttet elnettet for forskellige kundegrupper,” forklarer Mette Rose Skaksen.

Trods presset på nettet forventer Green Power Denmark ikke stigende regninger for kunderne.

“Elnetselskabernes indtægter fastsættes gennem indtægtsrammelovgivningen. Elnetselskaberne tjener derfor i udgangspunktet ikke flere penge, når en kunde betaler tilslutningsbidrag for en ny tilslutning,” påpeger hun.

Elektrificeringen ses som en central drivkraft i den grønne omstilling, hvor elnetselskaberne spiller en nøglerolle i at sikre kapacitet til både transport, industri og varmeforsyning i årene fremover.

-emte

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Elcor A/S

Sponseret

6 gode grunde til at vælge Elcor til dit datacenter

Installator.dk

Geografien afgør unges chance for et fritidsjob i teknikbranchen

Installator.dk

TEKNIQ: EU-plan for elektrificering er et vigtigt skridt

Installator.dk

Hver fjerde dansker udfører autorisationskrævende arbejde selv

Installator.dk

Brændstofkrise får installatører til at kigge mod elvarebiler

Installator.dk

Elbiler tager større bid af EU-markedet – Danmark topper igen

Installator.dk

Millionregn over 34 grønne energiprojekter

Installator.dk

Kapacitetskort viser ledig kapacitet i et presset elnet

Installator.dk

Mariendal El-Teknik øger underskuddet – "stærkt utilfredsstillende"

Installator.dk

AAU-professor kåret som verdens bedste energiforsker

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle